Gaver fra LEGO DUPLO

For nogle dage siden var jeg så heldig at modtage en pakke fra LEGO. Pakken indeholdt  det sidste nye indenfor DUPLO, Kreativ Sortering.

Klodserne ligger i en praktisk boks, som ved hjælp af låg/sorteringsplader i forskellige farver forvandles til en puttekasse. De forskellige låg giver  mulighed for at sortere klodserne efter form og farve. Efter sorteringen kan man bygge fire forskellige figurer af klodserne – en elefant, en giraf, en papegøje og et træ. Eller man kan  vælge bare at lade fantasien råde og bygge lige, hvad man vil.

Jeg er glad for, at vores gamle DUPLO klodser nu er blevet suppleret med lidt nyt, og glæder mig til at prøve  de nye klodser af sammen med Sander.

LEGO har også givet mig mulighed for at udlodde et sæt DUPLO  Kreativ Sortering her på bloggen. Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er at skrive en kommentar til indlægget her. Jeg trækker lod om DUPLO klodserne mandag d. 30. april.

Læs videre