Nu varer det ikke længe …

Nu varer det ikke ret længe, før vores japanske kirsebærtræ springer ud. Det er lige på spring.

De par uger, det træ blomstrer, er for mig noget af det allerbedste ved at have en have. Jeg kan slet ikke se mig mæt på det træ, når det blomstrer. Heldigvis kan jeg se træet fra vinduerne i både stue og køkken, så jeg kan kigge på det dagen lang.

Læs videre

Skønne æbler i massevis

Vi har mange æbler i haven i år. Rigtig mange. Så vi spiser æbler hele tiden. De skal jo ikke gå til spilde, og desuden er der jo ikke noget, der slår et æble fra eget æbletræ. Sådan et der er plukket lige før, det skal spises.

Når æblerne er fra egen have, ved jeg desuden, at de er helt fri for rester af sprøjtegifte. Det sætter jeg stor pris på.

Sorten er jeg lidt i tvivl om. Jeg er desværre ikke god til at huske sådan noget. Jeg burde nok have skrevet det op – eller ned, men det har jeg ikke gjort. Men æblerne smager godt i hvert fald.

Læs videre

Hortensia igen – denne gang i vase

Den kraftige regn i forgårs var hård ved en af mine hortensiaer.

Det er en lille hortensia, som jeg købte sidste år.

I år havde den kun to blomsterhoveder. Til gengæld var de store.

Da regnvejret stod på, og blomsterhovederne blev tunge af vand, kunne de spinkle stilke ikke bære dem længere. Begge stilke bukkede under for presset.

Selv om jeg synes, at hortensiablomster er meget smukke i buketter, nænner jeg normalt aldrig at tage nogen ind fra haven. Det var jeg så nødt til at gøre med disse to, hvis jeg fortsat ville have glæde af dem.

Nu står de i en vase i køkkenet, så vi kan nyde synet af dem, mens vi gør rent og pakker ud.

Læs videre

Jeg kan ikke se mig mæt

Jeg kan slet ikke få nok af at kigge på det smukke japanske kirsebærtræ i haven.

Heldigvis behøver jeg ikke være ude i haven hele tiden for at betragte træet – det kan nydes fra vinduerne både i stue og køkken.

Læs videre

Årets første

I dag har jeg hentet purløg i urtehaven for første gang i år.

Purløg er smagen af sol og sommer. Purløg er sundt og smager skønt. Et drys purløg kan pifte de fleste rugbrødsmadder gevaldigt op.

Purløg – uhm!

De her purløg blev båret ind i køkkenet i triumf og nydt med noget, der minder om andagt. Der er altså noget særligt over de første spiselige sager, man henter i sin have her om foråret.

(Jeg ved ikke rigtig, hvorfor farven ikke ser rigtig ud på billedet- de purløg var jo meget mere mørkegrønne i virkeligheden.)

Læs videre