Madtid

Der er en solsort, der har bygget rede i vores carport. Sådan er det hvert år, og det er så hyggeligt.

Der er tre store unger i reden lige nu.

Vi har lige for et øjeblik siden stået musestille og set ungerne blive fodret. De virker ret forslugne, og der bliver fløjet en hel del mad ind.

Det er dejligt at følge med i – en af de små gratis hverdagsglæder.

Læs videre

Gratis e-bog

Jeg har lige set på Facebook, at Saxo.com i dag tilbyder en gratis e-bog.

Det drejer sig om Mord i mørket af Dan Turèll.

Jeg har sikret mig e-bogen. Hvis du også har lyst til at få fingre i den, skal du bare gå ind på Saxo.com på Facebook. Der finder du et link. Men  skynd dig, for det gode tilbud gælder altså kun i dag.

Læs videre

Med næsen i sky

Da jeg var ude at gå i formiddags, gik jeg med næsen i sky. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at gå og kigge op, for himlen var så flot.

Den var blå og med de smukkeste snehvide skyer.

En rask gåtur under sådan en smuk himmel – og så endda med sol på kinderne – er en af de gratis hverdagsglæder, der giver mit humør et nøk opad.

Læs videre

Føj for den da

Ved I, hvad jeg hader?

Jeg hader når kassedamen, der er i fuld gang med at scanne mine varer, tørrer  næsen med tommel- og pegefinger, hver gang hun har kørt tre-fire varer igennem.

Jeg kan næsten ikke holde det ud, så meget myrekryb får jeg.

På den måde kan man jo hurtigt få lidt eksta med hjem ganske gratis, når man handler.

Føj, siger jeg bare. Varerne er da heldigvis emballeret – men alligevel.

Læs videre

Superhelte

Jeg har lige modtaget årets gratis reflekser fra TrygFonden.

Det er seje superhelte. Måske er de mest beregnet til børn, men jeg er en barnlig sjæl, der gerne vil have min egen private superhelt, der passer på mig, når jeg skal ud i mørket.

Læs videre