Populær kat

Min blogstatistik for 2012 viser, at det indlæg, der blev vist flest gange på bloggen i årets løb, var historien om min fastelavnskat.

Faktisk ophøjede Gitte Blinkilde mit billede af katten til at være en skabelon. Jeg blev da lidt smigret over, at en så dygtig og kreativ dame fandt min kat værd at kopiere, men det var egentlig ikke min hensigt, at katten skulle fungere som skabelon.

Katten er også dukket op andre steder (blog og hjemmeside), uden at jeg har givet lov til det.

Nu hvor det snart er fastelavn igen, vil jeg for en ordens skyld slå fast, at selv om jeg jo ellers går ind for genbrug, vil  jeg helst spørges først, hvis nogen ønsker at anvende min kat.

Gem

Læs videre

Genbrug, karry og chokoladeknapper

Jeg køber mange af Urtekrams økologiske krydderier.

Krydderierne er i de fineste små metaldåser.

Jeg har svært ved at nænne at smide de pæne små dåser ud, når de er tomme. Jeg piller etiketterne af dåserne og vasker dem af, og så er de klar til at blive genbrugt. Jeg genbruger nogle af dem i køkkenet til ting, som jeg køber i breve – blå birkes eksempelvis. En bliver brugt til tandstikkere og en anden til lagkageflag.

Selv om jeg prøver at være fantasifuld og finde på nye ting at anvende krydderidåserne til, så må jeg jo indrømme, at de mest hober sig op i køkkenskabet.

Sander har somme tider fået chokoladeknapper i sådan en lille krydderidåse, når han har været hjemme hos os. Det er de perfekte til. Sådan en lillebitte beholder kan godt være kvart eller halvt fyldt op med guf, uden at det bliver for meget.

For et par dage siden mødte jeg tilfældigt Sander og hans far, da jeg var i SuperBrugsen for at handle. Vi snakkede lidt sammen og gik så hver for sig i gang med at få fundet de varer, vi skulle have. Sander fulgtes lidt med sin far og lidt med mig – travede lidt fra den ene til den anden. Et par gange kaldte han: “Farmor, jeg kan ikke finde dig.” Vi fandt hinanden igen og gik videre imellem hylderne.

På et tidspunkt lagde Sander mærke til, at jeg lagde en dåse karry ned i min indkøbskurv. Han var der som et søm, kiggede ned i kurven og spurgte:  ” Er det chokoladeknapper?” Jeg sagde til ham, at det bare var karry, men det var han ikke tilbøjelig til at tro på. “Nej, det er chokoladeknapper,” sagde han.

Han kunne jo heller ikke tro andet, når han ved flere lejligheder har fået chokoladeknapper i sådan en dåse, som han så mig putte i kurven. Så der måtte en nærmere forklaring til.

Hvis nogen har nogle gode forslag til, hvad jeg ellers kan genbruge dåserne til, så skal man endelig ikke holde sig tilbage.

Læs videre

Glæde på morgenkvisten

Da jeg kiggede i min mailbox her til morgen, var der en mail fra en kvinde, jeg ikke kender. Der sker vist ikke noget ved at røbe, at forbogstavet i hendes fornavn er I – så det kalder jeg hende.

Det var en utrolig sød mail. I roste min blog. Det er altid dejligt at få ros, og det er virkelig dejligt, at et menneske, der slet ikke kender mig, har taget sig tid til at sætte sig ned og sende mig så sød og venlig en hilsen.

I fortalte i mailen, at hun for nogle år siden havde købt en lille porcelænsbog i en genbrugsbutik. Bogen var sådan en med Fader Vor på – præcis som den, jeg havde som barn, og som jeg har fortalt om her på bloggen.

I har med sin hilsen givet min dag den bedste start. Det er jeg meget taknemmelig for. Tusind tak, I.

Læs videre