Se lige….

Se lige her, hvad der lå i min postkasse i dag,

Er det ikke bare det sødeste kort? Det er fra min søster. Hun er så flittig til at “fodre” min postkasse – og min opslagstavle. Det er jeg meget taknemmelig over.

Den lille fyr på kortet er rigtig på vej ud i verden. Min søster mener, at nogenlunde sådan kan jeg godt forberede mig på, at mit barnebarn vil storme afsted næste sommer. Det skal nok komme til at passe.

I hvert fald er jeg meget glad for kortet!

Læs videre

Tudemarie

Da jeg var barn, havde jeg en bog, der hed Tudemarie. Den handlede om Marie, der havde let til tårer, og derfor altid blev kaldt Tudemarie. Jeg var meget glad for den bog. Så vidt jeg husker, fik jeg den i jule- eller fødselsdagsgave af min faster.

Jeg har desværre ikke bogen mere. Faktisk ved jeg ikke, hvad der blev af den.

Grunden til at jeg er kommet i tanke om bogen er, at jeg selv er blevet lidt af en Tudemarie.

Det er noget, der er kommet i forbindelse med, at jeg er blevet farmor.

Når jeg kigger på mit lille barnebarn, sker det den ene gang efter den anden, at jeg får tårer i øjnene. Jeg synes jo, at han er så dejlig. Ja, og så bliver jeg vel lidt rørt. I hvert fald løber øjnene i vand.

I dag skete det igen. Min søn sad med den lille på skødet overfor mig. Jeg sad selvfølgelig og snakkede lidt med guldklumpen og pludselig stak han mig det allerkæreste smil. Ja, så sprøjtede tårerne ud af øjnene igen. Resten af familien drillede mig lidt, og så var det, at jeg kom i tanke om bogen om Tudemarie.

Læs videre

Invitation til barnedåb

I dag kom vores søn, svigerdatter og lille barnebarn forbi med en invitation til barnedåb.

Det var dejligt at se dem. Vi er glade for at se den lille ret tit, for han forandrer sig jo hele tiden. I dag snorksov han ganske vist – men vi kan jo ikke se os mæt på ham – så  det var herligt alligevel.

Nu kan vi så gå og glæde os til barnedåben. Det er altid godt at have noget at se frem til, og en festlig begivenhed, hvor familien er samlet, er da noget af det allerbedste.

Læs videre

Nips

Alle, der kender mig, ved, at jeg ikke er ret vild med nips.

Jeg bryder mig ikke så meget om at have nipsting stående. Jeg elsker kønne ting, men de skal helst ha’ en funktion. Jeg er ikke til figurer og den slags, der bare står og “ser ud”.

Da alle ved det – og respekterer det – er jeg sædvanligvis forskånet for at få nips til jul og fødselsdag.

Sidste år oplevede jeg så undtagelsen, der bekræfter reglen.

Vi – Henrik og jeg – fik lige pludselig en dag hver en pakke af vores søn og svigerdatter.

Vi pakkede op  –  og kiggede glade på hinanden. Der skulle nemlig ikke meget fantasi til at regne ud, hvad indholdet af de to pakker betød.

To glascylindere med fyrfadslys i toppen. De er jo temmelig almindelige. Men indholdet!

Tja, indholdet betød selvfølgelig, at der var et barnebarn på vej. Så pludselig kunne jeg alligevel godt blive glad for en nipsting.

Stik imod alle mine “principper” står de to små bamsefiduser stadig her på skrivebordet. De gik jo hen og blev symboler på en meget lykkelig begivenhed i vores familie.

Læs videre

Dagen derpå

I dag har vi gået og snakket en hel masse om, hvor hyggeligt det var at passe barn i aftes.

Vi er rørende enige om, at det var en dejlig oplevelse og et stort privilegium, at få betroet ansvaret for den dejlige lille dreng for en aften.

Vi er også enige om, at vi gerne stiller op som babysittere igen. Hellere end gerne!

Læs videre