Test af ny udgave af gammel kending

exomegacontrol

Jeg har modtaget produkterne som gave fra Pierre Fabre.

Lad det være sagt med det samme – jeg bryder mig ikke om, når hudplejeprodukter, jeg er glad for, bliver lavet om. Så tænker jeg, if it ain’t broke, don’t fix it.

Når jeg så finder ud af, at de nye produkter faktisk er ekstra naturlige og alle fås i steril tube, så man helt undgår konserveringsmidler, så bliver jeg alligevel interesseret.

Jeg har i en del år i perioder brugt produkterne fra Exomega-serien til atopisk hud fra A-Derma og været glad for dem. Efter råd fra en hudlæge veksler jeg mellem forskellige hudplejeprodukter, og Exomega-serien har længe været en af mine favoritter.

Nu er produkterne i serien blevet omformuleret. Serien hedder nu Exomega Control. Produkterne er udviklet til atopisk hud men er også rigtig gode, hvis man bare har lidt tør hud, der trænger til lidt ekstra pleje.

Exomega Control produkterne beskrives som så effektive, at en enkelt daglig påsmøring er nok. Det vil det måske også være for de fleste, men min knastørre, eksemplagede hud kan ikke klare sig med det – i hvert fald ikke på denne tid af året. Her må jeg nok vælge seriens lidt federe creme, hvis en daglig påsmøring skal række.

Jeg synes ikke, at jeg kan sætte fingeren på nogen markant forskel på produkterne før og efter omformuleringen, men måske viser der sig en forskel ved længere tids brug. Det vigtigste er, at produkterne stadig er gode og behagelige at bruge. Dog synes jeg, at de nye produkter lugter en lille smule anderledes end de gamle. Jeg er meget følsom overfor den slags, og har ved flere lejligheder droppet hudplejeprodukter, fordi jeg ikke brød mig om lugten af dem. Produkter uden parfume kan let lugte en lille smule “kemisk”, og jeg foretrækker absolut produkter, der har en helt neutral “duft”. Folk, der er mindre følsomme overfor duft/lugt end jeg, vil sikkert ikke bemærke noget.

Læs videre

Bedre sent end aldrig …

novemberhortensisa

Det var min plan, at jeg hele 2017 ville lave et lille opsamlingsindlæg her på bloggen ved udgangen af hver måned. Et lille resume af de væsentligste begivenheder eller blogindlæg fra den den forgangne måned.

Jeg er kommet så hovedkulds ind i december, at jeg ikke har fået lavet det lille tilbageblik på november – men bedre sent end aldrig. Jeg vil nok ikke fortsætte med disse opsamlingsindlæg i det nye år, men nu fortsætter jeg med det resten af dette år som planlagt.

November fik en flyvende start med et meget, meget hyggeligt og inspirerende møde med Nana, der driver bloggen Mit landliv.

Min bog om eksem fik en rigtig god anmeldelse i Atopisk Eksem Forenings medlemsblad Eksem.

Hyggeligt samvær med familien var der også i månedens løb.

Der blev også læst nogle gode bøger i November. Jeg læste Ventetid af Elizabeth Jane Howard, De voksnes rækker af Anna Grue, Hjem af Harlan Coben, Mirakelmanden af Julie Hastrup og Miraklernes nat af A.J. Kazinski. Meget forskellige bøger – men alle rigtig gode og anbefalelsesværdige.

Jeg nåede også en tur forbi Saxo, hvor jeg deltog i et inspirerende arrangement, hvor Leif Davidsen fortalte om sin seneste roman, Ravnens Rede.

Læs videre

En god anmeldelse

anmeldelsee-bog

Min e-bog om eksem er blevet anmeldt i det seneste nummer af Atopisk Eksem Forenings blad, Eksem. Bogen har fået pæne ord med på vejen, og det er jeg rigtig, rigtig glad for. Anmelderen skriver bl.a.:

Jeg mener, det er en rigtig god bog for andre, der lider af atopisk eksem, men især synes jeg, at den er en perle for pårørende, netop fordi forfatteren selv er begge dele. Randi Glensbo formår meget præcist at sætte ord på, hvordan det opleves at være kronisk syg med atopisk eksem, men også hvordan det opleves at være pårørende til en person med kronisk eksem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Uden humor går det ikke

I går var vi med til at fejre Atopisk Eksem Forenings 25-års jubilæum. Der var foredrag om eksem, der var mad og drikke, der var flotte goodiebags med masser af gode produkter, og der var underholdning.

Komikeren Geo fortalte med en fin blanding af alvor og kulsort humor om et langt og hårdt forløb med en kræftsygdom, som han har været igennem. Selv om emnet jo var ret alvorligt, rullede latteren, da han fortalte om nogle mildest talt absurde oplevelser, han havde haft i den periode, hvor han var i nærkontakt med sundhedssystemet.

Uden humor går det ikke.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Søndagstur til Røsnæs

Som så ofte før har jeg infektion i mit eksem i ansigtet. Selv om jeg har prøvet det mange gange efterhånden, slår det mig lidt ud af kurs hver gang. Det er virkelig generende og ubehageligt, det ser ikke godt ud, og jeg mister enhver lyst til at være social.

Men selv om man ikke er helt rask, og selv om man ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker, må man gøre sit bedste for at nyde  en smuk sensommerdag. Så i går tog vi på søndagstur.

Vi kørte til Røsnæs, hvor ingen af os havde været før. Sikke en skøn tur, vi fik ud af det. Mage til naturskønt område skal man lede længe efter. Vi gik en dejlig tur og nød de smukke omgivelser og det skønne solskinsvejr.

Gem

Læs videre