Man får en del forskellige henvendelser af den ene og den anden slags, når man stikker næsen frem og skriver blog.
Der er sikkert mange, der ligesom jeg har modtaget mails fra journalister, der vil have, at man skal være med i en artikel om dette eller hint. Jeg har for nylig sagt ja til at blive interviewet for første gang. Denne gang skulle artiklen nemlig handle om noget, der er relevant for mig – den skulle handle om bedstemødre, der blogger. Det var meget sjovt at være med, og der kom en udmærket artikel ud af det.
Jeg har også modtaget tilbud om at skrive (gratis) for et magasin. Jeg er blevet tilbudt at være med i et blogfællesskab, der angiveligt skulle score kassen via reklameindtægter.
Senest er jeg blevet opfordret til at skrive et blogindlæg om et bestemt produkt. Jeg blev tilbudt 1000 kroner for ulejligheden. Der var imidlertid tale om et produkt, som jeg ikke er spor interesseret i, og som jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om at skrive om. Så det blev også et nej tak.
Første gang jeg fik en af disse henvendelser, blev jeg vældig smigret, men det er efterhånden gået op for mig, at der er rigtig mange, der har en interesse i at få blogggere til at sprede forskellige budskaber – helst ganske gratis.
Det sker ikke sjældent, at man pludselig oplever, at en håndfuld bloggere samtidig skriver om det samme produkt, som de har modtaget som gave fra et eller andet firma. Jeg har ikke noget imod det som sådan, og kunne aldrig finde på at blande mig i, hvad andre gør. Hvis jeg kan lide at læse en bestemt blog, så gør jeg det, uanset om den pågældende blogger skriver sponsorerede indlæg eller har annoncer på bloggen eller ej.
Jeg gør selv lige, hvad jeg vil på min egen blog. Siger ja til de ting, jeg synes, er relevante, sjove eller på anden måde giver mening – for mig. Og nej til det jeg ikke gider eller ikke synes er relevant.
