Fra en bogbloggers hverdag #6

frawenbogbloggershverdag#6

Det er et privilegium at være bogblogger og få tilsendt en masse skønne bøger til anmeldelse. Derfor skal dette indlæg ikke opfattes som klynk, for det er det absolut ikke. Tværtimod.

Det er bare en kendsgerning, at somme tider ligger der så mange bøger og venter, at jeg ikke aner, hvor jeg skal ende, og hvor jeg skal begynde. Hvilken bog skal være den næste? Jeg kan godt føle mig en lille smule presset, når der ligger mange bøger og venter, og der ikke er så meget tid til læsning, som jeg kunne ønske mig. Men helt ærligt – det er jo et luksusproblem. Jeg læser, så meget jeg kan nå. Nogle dage er det meget. Nogle dage er det kun lidt eller slet ikke noget. Sådan er det bare.

Læs videre

Fra en bogbloggers hverdag #5

fraenbogbloggershverdag#5

Når jeg skriver en boganmeldelse på bloggen, ledsages teksten altid af et billede af den pågældende bog. Jeg bruger altid billeder, jeg selv har taget til formålet.

Jeg bruger ikke særlig lang tid på billederne. Jeg beskærer og redigerer aldrig mine billeder, og jeg bruger aldrig nogen form for filter. Billedet er, som det er. Jeg kan godt lide, at ting bare er, som de nu engang er. Det kan godt blive lidt for meget med al den redigering og retouchering, som man ser rundt omkring. Det gider jeg simpelt hen ikke at bruge tid på. Selvfølgelig vil jeg gerne have, at mine billeder er pæne at se på, men det er ikke noget, jeg gør et meget stort nummer ud af.

I går, da jeg skulle tage et billede af en stak bøger, havde jeg lige været ude og klippe en lille buket roser. Så de fik lov til at snige sig med i udkanten af billedet af bøgerne. En køn rose har jo aldrig skadet noget – men i mine indlæg om bøger er det altså først og fremmest selve bogen/bøgerne, det drejer sig om. Her får roserne lov til at fylde lidt mere.

Læs videre

Mere om Avnstrup

avnstrup

Der er nogle blogindlæg, der “lever” længere end andre. Jeg skrev et indlæg om Avnstrup  – et sted der har betydet meget i mit liv – i september 2015. Siden har det indlæg udviklet sig til en lang fortælling, der indeholder en masse menneskers minder fra og om Avnstrup. Det hele sker i kommentarsporet. Jeg er så taknemmelig for, at så mange har læst indlægget og ikke mindst for, at så mange har haft tid og lyst til selv at bidrage til historien.

Så sent som i går fik jeg en lang mail fra en kvinde, der havde noget at fortælle om Avnstrup helt tilbage fra dengang, stedet blev taget i brug som tuberkulosesanatorium i 1940. Heldigvis havde hun lyst til at dele sine informationer og minder med alle os andre, der på den ene  eller den anden måde har en tilknytning til stedet. Historien var super interessant for mig at få kendskab til. Læs den i kommentarsporet på det oprindelige indlæg.

Det er i det hele taget spændende at læse de mange indlæg, og jeg har selv fået en masse ny viden om Avnstrup undervejs.

Tusind tak til alle, der læser med på føljetonen og bidrager til, at historien hele tiden udvikler sig.

På billedet ser man personaleboligen på Avnstrup i begyndelsen af 70’erne. (Jeg beklager den ringe billedkvalitet.) På det tidspunkt var det et psykiatrisk plejehospital. Bygningen rummede også omklædningsrum for de mange ansatte.

Nu fungerer Avnstrup, så vidt jeg ved, som hjemrejsecenter for afviste asylansøgere.

Læs videre

Fra en bogbloggers hverdag #4

fraenbogbloggereshverdag#4

Som jeg fortalte forleden dag, får man som bogblogger i sagens natur rigtig mange spændende bogpakker. Somme tider får man også en spændende pakke, som slet ikke indeholder en bog.

Sådan en pakke fik jeg i sidste uge. Den indeholdt flasken på billedet. Det er selvfølgelig et hint til en kommende bog. Spændende!

Jeg har senere også modtaget bogen – mere om den snart.

Læs videre

Fra en bogbloggers hverdag #2

fraenbogbloggershverdag#2

Se lige en sød overraskelse, der ventede mig, da jeg forleden dag åbnede en pakke med en bog til anmeldelse på min blog. Den fineste lille pose med blomsterfrø.

Så bliver man da glad. Bare det at kigge på den fine frøpose er en fornøjelse. Jeg har en forkærlighed for fin emballage.

At så blomsterfrø i haven er så hyggeligt. Bagefter er der forventningens glæde, mens man venter på, at frøene skal spire og blive til kønne blomster til glæde både for os mennesker og for havens bier og andre insekter.

Nu glæder jeg mig til at se det blomsterflor, indholdet i den fine lille frøpose vil forvandles til.

Læs videre