Allergivaccination før og nu

Mit barnebarn er lige begyndt at blive allergivaccineret. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.

Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af forskellige frugter og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.

Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.

Læs videre

Mit gamle juletræstæppe

Mit juletræstæppe er temmelig gammelt.

Faktisk har jeg haft det i præcis 50 år. Jeg fik det nemlig, da jeg var bare 12 år gammel. Jeg fik det af min storesøsters kærestes mor. Hun havde fået nogle juleduge, juletræstæpper og den slags, der ikke kunne sælges, fordi de havde forskellige småfejl. Og så var hun altså så sød at forære mig et juletræstæppe.

De første mange år blev juletræstæppet brugt i mit barndomshjem, men da jeg selv fik børn og begyndte at holde juleaften i mit eget hjem, huskede min mor, at det egentlig var mit og sørgede for, at det kom hjem til  mig.  Dermed blev det også en fast del af mine børns jul. Gennem alle årene har deres julegaver ligget på lige præcis det tæppe under juletræet.

Jeg kan slet ikke forstille  mig, at vores juletræ ikke skulle stå på det tæppe. Det er nemlig ikke bare et gammelt juletræstæppe af hessian og med en hvid streg, der slet ikke skulle have været der –  for mig er det det eneste rigtige juletræstæppe.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Jeg skal af med et påskeæg

Det gækkebrev, jeg sendte afsted for nogle uger siden, nåede frem til modtageren, som gættede, at det var fra mig.

Svaret fik jeg i form af en rigtig sød lille video.

Så jeg har været ude for at købe et påskeæg.

Dengang jeg var barn, kunne man være heldig ved påsketid at få enten et papæg med slik i eller et påskeæg, som bestod af en tynd skal af mørk chokolade pyntet med en lille gul “piberenserkylling”. Sådan husker jeg det i hvert fald. Nu er der adskillige forskellige slags æg og påskeharer at vælge imellem.

Læs videre

Gensyn med børnebiblioteket

I den senere tid har Sander flere gange spurgt, om vi ikke snart skulle på biblioteket. Det var også alt, alt for lang tid siden, vi havde været der.

Han kommer jævnligt på skolebiblioteket nu, men det er jo ikke det samme som “vores” bibliotek  – hvor vi plejer at komme sammen.

I går blev det til noget.

Det var et hyggeligt gensyn. Legetøjet var stadigvæk sjovt at lege med.

Det var også hyggeligt at læse en bog sammen.

Væggene ved børnebibliotekets legekøkken er udsmykket noget så fint med illustrationer fra forskellige eventyr. Nogle af illustrationerne minder mig om min barndoms billedbøger.

Læs videre

En Folkevogn til væggen

For et stykke tid siden forelskede jeg mig i plakaten med den fine gamle Folkevogn. Plakaten er fra VISSEVASSE, der også står bag mange andre fine plakater.

Jeg kunne ikke rigtig slå den plakat ud af hovedet.

Heldigvis kom der for nylig en mulighed for at købe plakaten til en god pris, og jeg fik den langt om længe bestilt – med ramme og det hele.

Vi hentede den i går, og nu står den her og venter på at blive hængt op.

Jeg er så glad for den.

Når jeg kigger på Folkevognen på plakaten, er det min far, der sidder bag rattet. Vi havde sådan en Folkevogn, da jeg var barn, og mine forældre havde en mere senere hen.

Jeg har så mange barndomsminder, hvor Folkevognen indgår, og derfor bliver jeg glad, når jeg kigger på min nye plakat.

Læs videre