Nytår

Min tidligste nytårserindring er fra en lille episode fra den nytårsaften, da jeg var fire år – eller næsten fem, som jeg nok ville have sagt dengang.

Der var blevet indkøbt en æske knaldperler til os børn. Findes sådan nogle egentlig stadigvæk?

Nå, knaldperlerne lå i en lille papæske på køkkenbordet. De var pakket ind på samme måde som guldkarameller – eller 10 øres-flødekarameller, som vi sagde, da jeg var barn. Papiret var blankt og i flotte farver, og æsken var foret med træuld. Meget fint og spændende.

På en eller anden måde fik jeg smækket min albue ned i æsken med knaldperler, og så gik hele molevitten af med et højt knald  –  og det gjorde ondt i albuen.

Siden har jeg ikke brudt mig om nytårskrudt. Det gør mig utryg. Helst nøjes jeg med at kigge ud på fyrværkeriet gennem ruden.

Godt nytår!

Læs videre

Genbrug

Da jeg var barn, fik man hvert år en julegave fra FDB, hvis man var medlem. Det var min farmor, og det år, hvor denne historie udspiller sig, var gaven en rund serveringsbakke i plastik. Min farmors bakke var blommefarvet.

En af juledagene havde min farfar og farmor besøg af min faster og onkel og deres  børn. Min onkel var kok og hjalp selvfølgelig sin svigermor/min farmor i køkkenet. Men noget gik galt. På en eller anden måde fik han sat den der plastikbakke ind i den varme ovn. Det kunne bakken selvfølgelig ikke tåle. Den krympede gevaldigt og antog en let foldet oval form med hul i midten.

Min farmor var ikke rådvild og heller ikke uden humor. Så hun genanvendte serveringsbakken – som fotoramme. Den kom op på væggen – naturligvis med et billede af min onkel i.

Læs videre

Julebag

Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.

Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.

Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.

Men det var dengang.

Læs videre

Fra opslagstavlen

Som barn havde jeg den skønneste billedbog af Elsa Beskow – De små skovnisser. Jeg kan ikke huske bogen så tydeligt, men husker mest, at jeg var rigtig, rigtig glad for den, og at de skønne tegninger hensatte mig i en særlig stemning. Den bog var noget helt specielt.

Nu har min søster sendt mig et postkort med de små skovnisser på, og det er så fint.

Læs videre

Et lille mirakel

Min veninde blev mormor i aftes – igen. Da nyheden kom mig for øre, fik jeg lidt gåsehud. På den gode måde.

For det er altså et mirakel, hver eneste gang et lille barn bliver født.

Læs videre