Ufrivillig pause

Mine planer for denne formiddag er bl.a. at gøre rent på badeværelset og at røre en bolledej sammen.

Nu er der imidlertid dømt pause. Jeg har nemlig ikke noget vand.

Jeg håber, at pausen ikke bliver af længere varighed, men jeg må i hvert fald nok regne med, at jeg ikke når de planlagte gøremål, mens det stadig er formiddag. Og under alle omstændigheder er det svært at undvære vand i hanen. Men så kan jeg jo meget passende benytte mig af lejligheden til at tænke over, hvor stor en behagelighed det faktisk er at have både koldt og varmt vand til rådighed. Det er jo ikke en selvfølge for alle mennnesker i denne verden.

Desuden er en lille ekstra pause jo ikke til at kimse ad.

Læs videre

Det er der ingen ben i

Som I ved, sværger vi til økologi her i huset.

Økologisk kød er temmelig dyrt. Det kan godt belaste budgettet lidt, men det problem har vi for længe siden valgt at løse ved at spise lidt mindre kød. En af vejene til at spise mindre kød er en ugentlig kødløs dag.

Sådan en havde vi i går.

Jeg havde lyst til grøntsagssuppe, som ikke er en af Henriks favoritter. Så jeg fik suppe, og han fik en god tomatsalat. Så alle var glade.

De lette grøntsagsretter kræver lidt godt brød, synes vi. Så jeg bagte en plade langtidshævede boller. Nemmere bliver det jo ikke.

Jeg rører dejen sammen i løbet af dagen, så er den klar, når vi nærmer os spisetid. Nogen gange er jeg i så god tid, at dejen kommer i køleskabet, andre gange står den bare 4-5 timer på køkkenbordet.

Det skifter meget, hvad jeg kommer i dejen. Det er alt efter, hvad jeg har lyst til, og hvad der er i skuffen.

I dag bestod dejen af 100 g grahamsmel, 550 g hvedemel, 5 dl vand, en gnalling gær, en knivspids rørsukker og noget salt. Dejen stod på køkkenbordet og hævede i ca. 5 timer. Bollerne blev sat på pladen. Nogle af dem fik et drys blå birkes, det er vi ret glade for lige i øjeblikket. Så kom pladen i ovnen ved ca. 235 grader i omkring 25 minutter.

Med lækre grøntsager og nybagt brød på bordet er det ingen sag at snuppe en kødløs dag ind imellem.

Læs videre

Svært at bage boller uden mel

Vi har haft et pudsigt besøg her til aften.

To små piger bankede på – vinduet. Da vi åbnede døren, spurgte de, om vi havde noget mel. Den ene piges mor skulle nemlig bage boller, men havde ikke noget mel. Pigerne havde en målekande med og viste på kanden, at de skulle have mel “her op til.” De viste også, at de havde to femmere med til at betale med. Jeg sagde, at butikkerne stadig havde åbent, men den ene af pigerne sagde, at moderen skulle skynde sig at bage og derfor ikke kunne nå at hente mel i Netto.

Sådan to små størrelser er jo ikke til at stå for, så selvfølgelig fik de noget mel. Jeg gav dem en pose med rigeligt økologisk hvedemel til en ordentlig plade hjemmebagte boller. Pengene fik de med tilbage.

Vi kender ikke børnene – ved ikke hvor de hører til, men nu håber vi i hvert fald, at de får dejlige nybagte boller.

Læs videre

Julebag

Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.

Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.

Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.

Men det var dengang.

Læs videre

Det værste af det hele

Jeg har langt om længe fået mit nye køleskab. Selvom jeg faktisk var blevet ret god til at planlægge både indkøb og måltider, så vores husholdning kunne fungere uden –  så er jeg altså temmelig glad for nu igen at have et køleskab til rådighed.

Desværre betød tiden uden køleskab et farvel til min gode rugsurdej. Den har ellers været i spil længe. Men nu måtte jeg altså bide i det sure æble og starte en ny. Jeg bilder mig ind, at hver gang jeg starter forfra med en ny surdej, så skal der bages nogle gange, før rugbrødene bliver rigtig gode. Det kan godt være, at det bare er noget pjat.

Læs videre