Da Carl næsten ikke kunne gå

Da Sander besøgte os i lørdags, læste vi den seneste bog i serien om elefantungen Carl af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Da Carl næsten ikke kunne gå handler om, hvordan Carl får så forfærdelig ondt i benene, da elefantfamilien er ude at gå tur. Carl kan faktisk næsten slet ikke gå og ville ønske, at han kunne blive kørt i barnevogn ligesom familiens lille babyelefant. Han får at vide, at det er han alt for stor til. Carl opgiver ikke så let og prøver på forskellige måder at vise sin familie, hvor slemt det står til med hans ben.

Sander kunne godt lide bogen, og da vi havde læst den,  snakkede vi lidt om, at han også nogen gange bliver så træt i benene, at han næsten ikke kan gå og er nødt til at komme op og sidde lidt på sin fars skuldre.

Læs videre

Læse, læse,læse

I går hentede jeg Sander i børnehaven. Han er jo lige startet i en ny institution, så vi hjælpes ad med at sørge for, at han ikke får alt for lange dage derovre her i starten. Han skal jo lige vænne sig til alt det nye.

Det virkede som om, han havde haft det fint i den nye børnehave, han var i godt humør og viste mig glad, hvor hans ting var i garderoben og ikke mindst, hvor hans cykel stod.  Der er nemlig ikke langt fra den nye børnehave hjem til Sander, så han kan tilbagelægge turen på cykel. Det er lidt af et hit.

Så Sander cyklede, og jeg gik. Sander cykler ret hurtigt, men vi aftalte på forhånd, at han skulle vente på mig bestemte steder undervejs. Hele turen foregår ad stier og villaveje, og Sander kender vejen og ved, hvor han skal stoppe op og se sig for. Så de steder stoppede han op og ventede på mig.

Vi havde en dejlig eftermiddag sammen. Der skete noget, som jeg har glædet mig til, lige siden jeg blev farmor. Sander kom med en bog og spurgte, om jeg ville læse den for ham. Om jeg ville! Det ville jeg hellere end gerne.

Jeg  læste meget for mine egne drenge, da de var små, og har glædet mig til også at læse for Sander. Jeg har da også læst for ham før, men han har ikke været særlig interesseret. Det har været ret småt med den højtlæsning. I går var det noget helt andet. Han tog selv initiativet og var virkelig optaget af bogen om Peter Pedal. Vi læste længe. Fem eller seks historier.

Det var så hyggeligt at læse sammen. Og det var sjovt at opdage, at jeg stadigvæk næsten kan historierne om Peter Pedal udenad. Det er trods alt ved at være længe siden, jeg læste dem for min yngste – han er 27, så det er da over 20 år siden, han voksede fra de bøger.

Læs videre

Da Carl havde det sjovt

Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage med den fjerde bog om elefantungen Carl.

I den nye bog, der hedder Da Carl havde det sjovt, er det meningen, at Carl og hans far skal have en dejlig dag sammen. De er nemlig alene hjemme.

Carl skal bare hele tiden lige vente lidt, for hans far skal først ordne både det ene og det andet.

Carl synes ikke, at det er spor sjovt  at vente, og hans tålmodighed bliver sat på en hård prøve.

Læs videre

Søndagshygge med kaffe, leg og højtlæsning

Sander og hans forældre har været på besøg i dag.

Sander går altid direkte ind på værelset og finder sit legetøj frem, så snart han er kommet indenfor. Han er efterhånden god til at beskæftige sig selv en del af tiden, men selvfølgelig vil han også gerne have nogen at lege med. Da han jo er eneste barn i vores lille familie, må han nøjes med voksne legekammerater. Så Henrik og jeg blev på skift inviteret med ind på værelset, og Henriks bemærkning om, at han lige skulle drikke sin kaffe,  blev besvaret med et: “Du må godt tage kaffen med ind på værelset, Farfar.”

Det er ikke fordi Sander ikke gerne vil sidde ved bordet sammen med os andre. Det vil han gerne. Bare ikke alt for længe. At få lokket en af os med ind på værelset og lege er bedre. Og vi er jo forholdsvis lette at overtale.

Jeg fik lov til at læse hele to bøger højt i dag. Sander var meget opmærksom og interesseret – specielt da vi læste Viggos værktøjskasse. Som man næsten kan regne ud, handler bogen om værktøj, og er der noget, Sander er interesseret i, så er det værktøj. Han er vild med værktøj. Så han var lutter ører, da vi læste bogen.

Jeg er temmelig sikker på, at Viggos værktøjskasse godt kunne gå hen og blive en yndlingsbog.

Læs videre

Læs højt for de små

Da vores børn var små, holdt vi meget af at læse for dem. Faktisk fortsatte vi med at læse højt også efter, at børnene havde lært at læse selv. Det er noget af det bedste at sidde og læse sammen – hyggeligt for både oplæseren og dem, der lytter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det at læse højt for børn stimulerer deres egen læselyst.

Jeg forsøger også at læse lidt for mit barnebarn. Det bliver ikke til så meget endnu. Han har ikke tålmodighed til at få læst højt så længe ad gangen, men lidt har også ret. Vi går også på biblioteket sammen, og det nyder vi. På vores bibliotek hænger et lille skilt på væggen, hvor der står :”Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.” Den tekst er jeg enig i, og en af måderne til at udvikle børns sprog og ordforråd er jo netop at læse for dem.

I øjeblikket er der gang i en læsekampagne hos McDonalds. Kampagnen er sat i søen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Når man køber et Happy Meal, følger der en børnebog med i købet. Kampagnen varer måneden ud. Der er i alt otte forskellige børnebøger – på billedet ses to af dem.

Jeg synes vældig godt om, at man skifter de sædvanlige plastikdimser til børnene ud med en rigtig god børnebog.

Læs videre