Jubiii

Den første i hver måned tjekker jeg vores forbrug af el og vand. Det er et led i bestræbelserne på at nedbringe forbruget. Vi skal jo skåne miljøet, og prøve at være med til at trække i den rigtige retning sådan rent klimamæssigt.

Som led i vores anstrengelser for at bruge mindre el, installerede vi sidste år en ny luft-til-luft varmepumpe og opsatte en solfanger på taget. Solfangeren tager sig af opvamningen af brugsvandet. Siden nytår har vi så tjekket forbruget en gang om måneden, og i september har vi altså haft årets laveste elforbrug. Jubi – det giver blod på tanden.

Jeg er jo sådan lidt af en øko-freak, der går meget op i, at vi skal passe på miljøet, klimaet, jorden, os selv og hinanden. Så det er rigtig vand på min mølle, når det lykkes at spare på energien.

Læs videre

Septemberdage

Jeg elsker efteråret – især september. Himlen er blå på en særlig måde i september. Dagene er stadig sommerlige, man kan være udendørs med bare arme. I skoven, hvor vi tit går tur, dufter der af muld og solvarm harpiks.

I haven er der stadig friske blomster, og vores pæretræ står segnefærdigt med grenene tynget næsten til jorden af frugt. Hyldebærrene er ved at få farve, men dem plejer fuglene at snuppe, før jeg når at få plukket nogle til saft. Der er brombær og hindbær, og der er rødbeder, der snart er klar til at blive syltet.

Om morgenen og om aftenen er der en snert af kulde i luften, og det begynder at kunne mærkes, at dagene bliver kortere.

Jeg kommer til at tænke på teksten til Det lysner over agres felt af Ludvig Holstein. Den sang har jeg altid syntes så godt om. Den beskriver hele efterårsstemningen så smukt. Allersmukkest er den, når det er Pia Raug, der synger. Jeg må høre den nu. Lige nu.

Læs videre

Det muntre køkken

Hold da op! Jeg havde et mindre uheld under madlavningen her til aften.

Det er ikke så længe siden, jeg fik ny ovn. Jeg har ikke helt vænnet mig til den endnu. Den har sådan et system med et sæt skinner, hvor rist/bageplade/bradepande kan skubbes ind i – eller trækkes ud af – ovnen. Det system har irriteret mig lige fra den første dag, og faktisk har det fået mig til at fortryde købet af den ellers udmærkede ovn.

Her til aften gik det så galt. Jeg havde ikke fået sat risten rigtigt  på den der dumme skinne. Så da jeg trak skinnen med risten ud skete katastrofen. På risten stod et ildfast lågfad indeholdende fire brandvarme, nystegte, økologiske svinekoteletter med dertil hørende steghedt fedtstof. Da jeg trak risten ud, vippede den – fordi jeg jo havde sat den forkert. Det ildfaste glasfad røg med stort rabalder ned på klinkegulvet og knustes i en million splinter. Eller mere. Koteletter, glassplinter og fedtstof spredtes på et ukendt antal kvadratmeter køkkengulv. Jeg skreg op.

Og så blev der ellers helt stille, mens jeg sammen med 1 stk. tililende, målløs ægtemand tog skaderne i øjesyn.

Heldigvis havde jeg hverken brændt eller skåret mig. Så langt så godt! Skaderne  var altså udelukkende af materiel karakter.

To af kotelleterne var landet på ovnlågen og havde ingen skade taget, så de kunne godt spises og grøntsager var der også til, så det var sådan set i orden. Aftensmaden var så nogenlunde reddet. De andre to koteletter  – som vi skulle ha’ spist en anden dag – lå på gulvet dekorativt garneret med glassplinter af varierende størrelse og form. Hm… ikke særlig indbydende.

Oprydningen bagefter tog sin tid. Det var noget af en fedtet affære. Som om det ikke var nok, fik vi vrisset lidt vi ad hinanden, inden vi blev færdige med at slette sporene.

Nå, men nu er det overstået – og næsten glemt. Alligevel vil jeg undersøge, om de der skinner i ovnen ikke kan fjernes en gang for alle. Dem bliver jeg vist aldrig rigtig venner med.

Læs videre

Citrontoddy

Jeg er snothamrende forkølet. Det kom lige pludselig i aftes som et lyn fra en klar himmel.

Jeg nyser og snotter. Øjnene løber i vand og er i øvrigt så røde og hævede, at jeg ikke ved, hvad jeg ligner.

Sådan noget må der jo gøres noget ved.

De fleste familier har sikkert deres egen specielle kur mod den slags uvæsen. Nogen sværger til hyldebærsaft, andre til varm suppe.

I vores familie er kuren varm citrontoddy. Det trakterede min mor altid med, når nogen var forkølede i mit barndomshjem. Den der citrontoddy var en formildende omstændighed ved selv den værste forkølelse. For det første smagte den godt. For det andet føltes den lindrende i den ømme hals. For det tredie – og måske allervigtigst – var citrontoddyen et symbol på kærlig omsorg, når den blev serveret af mor.

Mine egne unger har også fået citrontoddyer, når de har været forkølede. Jeg ved, at de stadig kan finde på at gribe til recepten, når hoste og snot plager dem.

Nå, men i hvert fald har jeg lige fået mig en rygende varm citrontoddy. Og ja – jeg synes allerede, det går en anelse bedre.

Hvis enkelte ikke skulle vide, hvordan man tilbereder en citrontoddy, så er fremgangsmåden altså følgende: Man presser en citron og hælder saften op i et krus. Så fylder man op med kogende vand og smager til med sukker. Dernæst er der kun tilbage at drikke toddyen så varm som muligt.

Citrontoddy er måske ikke ligefrem en mirakelkur – men den skader i hvert fald ikke!

Læs videre

Når farmor er en øko-freak

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.

Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.

På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.

Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.

Læs videre