Det muntre køkken

Hold da op! Jeg havde et mindre uheld under madlavningen her til aften.

Det er ikke så længe siden, jeg fik ny ovn. Jeg har ikke helt vænnet mig til den endnu. Den har sådan et system med et sæt skinner, hvor rist/bageplade/bradepande kan skubbes ind i – eller trækkes ud af – ovnen. Det system har irriteret mig lige fra den første dag, og faktisk har det fået mig til at fortryde købet af den ellers udmærkede ovn.

Her til aften gik det så galt. Jeg havde ikke fået sat risten rigtigt  på den der dumme skinne. Så da jeg trak skinnen med risten ud skete katastrofen. På risten stod et ildfast lågfad indeholdende fire brandvarme, nystegte, økologiske svinekoteletter med dertil hørende steghedt fedtstof. Da jeg trak risten ud, vippede den – fordi jeg jo havde sat den forkert. Det ildfaste glasfad røg med stort rabalder ned på klinkegulvet og knustes i en million splinter. Eller mere. Koteletter, glassplinter og fedtstof spredtes på et ukendt antal kvadratmeter køkkengulv. Jeg skreg op.

Og så blev der ellers helt stille, mens jeg sammen med 1 stk. tililende, målløs ægtemand tog skaderne i øjesyn.

Heldigvis havde jeg hverken brændt eller skåret mig. Så langt så godt! Skaderne  var altså udelukkende af materiel karakter.

To af kotelleterne var landet på ovnlågen og havde ingen skade taget, så de kunne godt spises og grøntsager var der også til, så det var sådan set i orden. Aftensmaden var så nogenlunde reddet. De andre to koteletter  – som vi skulle ha’ spist en anden dag – lå på gulvet dekorativt garneret med glassplinter af varierende størrelse og form. Hm… ikke særlig indbydende.

Oprydningen bagefter tog sin tid. Det var noget af en fedtet affære. Som om det ikke var nok, fik vi vrisset lidt vi ad hinanden, inden vi blev færdige med at slette sporene.

Nå, men nu er det overstået – og næsten glemt. Alligevel vil jeg undersøge, om de der skinner i ovnen ikke kan fjernes en gang for alle. Dem bliver jeg vist aldrig rigtig venner med.

Læs videre

Citrontoddy

Jeg er snothamrende forkølet. Det kom lige pludselig i aftes som et lyn fra en klar himmel.

Jeg nyser og snotter. Øjnene løber i vand og er i øvrigt så røde og hævede, at jeg ikke ved, hvad jeg ligner.

Sådan noget må der jo gøres noget ved.

De fleste familier har sikkert deres egen specielle kur mod den slags uvæsen. Nogen sværger til hyldebærsaft, andre til varm suppe.

I vores familie er kuren varm citrontoddy. Det trakterede min mor altid med, når nogen var forkølede i mit barndomshjem. Den der citrontoddy var en formildende omstændighed ved selv den værste forkølelse. For det første smagte den godt. For det andet føltes den lindrende i den ømme hals. For det tredie – og måske allervigtigst – var citrontoddyen et symbol på kærlig omsorg, når den blev serveret af mor.

Mine egne unger har også fået citrontoddyer, når de har været forkølede. Jeg ved, at de stadig kan finde på at gribe til recepten, når hoste og snot plager dem.

Nå, men i hvert fald har jeg lige fået mig en rygende varm citrontoddy. Og ja – jeg synes allerede, det går en anelse bedre.

Hvis enkelte ikke skulle vide, hvordan man tilbereder en citrontoddy, så er fremgangsmåden altså følgende: Man presser en citron og hælder saften op i et krus. Så fylder man op med kogende vand og smager til med sukker. Dernæst er der kun tilbage at drikke toddyen så varm som muligt.

Citrontoddy er måske ikke ligefrem en mirakelkur – men den skader i hvert fald ikke!

Læs videre

Når farmor er en øko-freak

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.

Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.

På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.

Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.

Læs videre

Første forsøg

I går bagte jeg pitabrød for allerførste gang. Jeg havde truet med det længe, men det var ikke rigtig blevet til noget.

I går skulle det så være. Der skulle bages pitabrød. Nogen grove nogen. Efter egen opskrift selvfølgelig. Mindre kunne da ikke gøre det.

Det gik rigtig godt. De blev gode. Jeg fik masser af ros for de pitabrød – af Henrik. Han kunne da også bare ha’ prøvet på andet.

Så nu kan jeg tilføje pitabrød til min egen helt private samling af farmor-opskrifter. Farmors grove pitabrød. Sådan!

En dag gør jeg mig nok den ulejlighed at skrive opskrifterne ind her på bloggen. Måske?

Lad os nu se. Nogen gange kan der godt være langt mellem tanke og handling.

Gem

Gem

Læs videre

Farmors Grahamsboller

Som jeg tidligere har været inde på, er der jo noget, der kaldes mormor-mad. Det er alle de der gode gamle, danske retter. Mad som de fleste af os rigtig godt kan li’.

Men der er ikke noget, der bliver kaldt farmor-mad. Og i mit tilfælde er det måske også godt det samme – jeg er i hvert fald ikke nogen ørn ved kødgryderne. Det er der jo retfærdigvis nok en hel masse andre farmødre der er – man skal jo ikke skære alle over én kam. Jeg kan kun tale for mig selv,

Nå, men nu skal det alligevel være slut.

Nu har jeg besluttet mig for at kalde mine gode grahamsboller – efter egen opskrift – for Farmors Grahamsboller.

Sådan! Fra nu af er der altså noget, der hedder farmor-bagværk.

Gem

Læs videre
1 16 17 18