Fredelig sameksistens

Vi er glade for de vilde fugle i haven.

Vi fodrer dem trofast om vinteren. Vi tager hensyn til dem, når de har bygget rede på vores matrikel.

Solsorten bygger nogle gange rede i hækken, og så må vi vente med at klippe hæk, til ungerne er fløjet fra reden. Det er helt i orden med os. Carporten er et andet yndet sted at bygge rede. Vi finder os tålmodigt i gang på gang at være ved at få en lavtflyvende solsort i hovedet, når vi nærmer os vores bil.

I år har solsorten valgt at belønne os for vores gæstfrihed ved at sørge for, at vi slipper for besværet med at plukke vores ribs. Der er simpelt hen stort set ikke bær tilbage på buskene. De er blevet spist, længe inden de var modne. Vi er sandelig ikke ene om at sætte pris på dejlige, økologiske ribs.

Til gengæld har vi så fået lov til at have vores jordbær næsten i fred i år. Man kan ikke få det hele.

Læs videre

Små skridt

Nu er det en uges tid siden, jeg erklærede, at jeg ville gøre endnu en indsats for at få lidt flere friske øko-varer i butikkerne her omkring, hvor jeg bor.

Hvordan er det så gået?

Tja, med små skridt vil jeg sige.

Jeg har brokket mig i Irma over, at der ikke var mere økologisk karry på hylden. Jeg har brokket mig i Bilka over, at det generelt står sløjt til med det økologiske kød i køledisken. Og over at en pakke økologisk spegepølse var at finde blandt det øvrige økologiske pålæg i køledisken til trods for,  at den havde hele to uger for meget på bagen. I SuperBrugsen har jeg været efter grøntmanden, fordi stort set alle økologiske grøntsager var lige lovlig “trætte” – der var lodden skimmel på broccolien og blomkålen var oversået med brune og sorte pletter. Ikke godt nok!

Desuden har jeg skrevet til COOP og gjort opmærksom på, at når SuperBrugsen i reklamer beskrives som “En økologisk madbutik lidt ud over det sædvanlige,” så forpligter det saftsuseme da.

Hold da op hvor har jeg brokket mig. Nu må vi se, om det hjælper – Rom blev jo ikke bygget på een dag.

 

Læs videre

Det er der ingen ben i

Som I ved, sværger vi til økologi her i huset.

Økologisk kød er temmelig dyrt. Det kan godt belaste budgettet lidt, men det problem har vi for længe siden valgt at løse ved at spise lidt mindre kød. En af vejene til at spise mindre kød er en ugentlig kødløs dag.

Sådan en havde vi i går.

Jeg havde lyst til grøntsagssuppe, som ikke er en af Henriks favoritter. Så jeg fik suppe, og han fik en god tomatsalat. Så alle var glade.

De lette grøntsagsretter kræver lidt godt brød, synes vi. Så jeg bagte en plade langtidshævede boller. Nemmere bliver det jo ikke.

Jeg rører dejen sammen i løbet af dagen, så er den klar, når vi nærmer os spisetid. Nogen gange er jeg i så god tid, at dejen kommer i køleskabet, andre gange står den bare 4-5 timer på køkkenbordet.

Det skifter meget, hvad jeg kommer i dejen. Det er alt efter, hvad jeg har lyst til, og hvad der er i skuffen.

I dag bestod dejen af 100 g grahamsmel, 550 g hvedemel, 5 dl vand, en gnalling gær, en knivspids rørsukker og noget salt. Dejen stod på køkkenbordet og hævede i ca. 5 timer. Bollerne blev sat på pladen. Nogle af dem fik et drys blå birkes, det er vi ret glade for lige i øjeblikket. Så kom pladen i ovnen ved ca. 235 grader i omkring 25 minutter.

Med lækre grøntsager og nybagt brød på bordet er det ingen sag at snuppe en kødløs dag ind imellem.

Læs videre

Jeg slår et slag for økologien

Der hvor jeg handler, synes jeg ikke, at man gør særlig stor stads af de økologiske varer. Det står især skidt til med de letfordærvelige varer som kød, frugt og grønt.

Somme tider virket det, som om de økologiske varer skal gemmes så godt som muligt, så ingen får øje på dem. De er tit og ofte henvist til et lille kedeligt hjørne af køledisken. Der er ikke nok økologiske varer at vælge imellem, og de er ikke altid friske. Det er noget, jeg har gjort opmærksom på igen og igen, der hvor jeg handler. Svaret på kritikken er altid:” Vi kan ikke sælge det,  vi smider for meget ud – derfor tager vi det ikke hjem.” Jeg kan da godt forstå, at varerne ikke bliver solgt, når det næsten er en hemmelighed, at de findes i butikken. Desuden bliver kunderne jo ikke ved med at komme og efterspørge de økologiske varer, hvis de hele tiden går forgæves.

Nu har jeg bestemt mig for at slå et eksta slag for økologien i de butikker, hvor jeg handler. Jeg skruer bissen på.

Jeg har bestemt mig for, at for fremtiden vil jeg påpege det, hver eneste gang jeg går forgæves efter en øko-vare, og jeg vil brokke mig, hver gang jeg støder på en øko-vare, der har overskredet sidste salgsdato.

Ganske vist bor vi udenfor hovedstadsområdet – helt nede på Sydsjælland, men det burde ikke være ensbetydende med, at økologi skal betragtes som en by i Rusland. I vores SuperBrugs har de ikke én eneste gang denne sommer haft økologiske jordbær på hylden. Det er for ringe, synes jeg. Jeg har nævnt det i butikken og fået et skuldertræk og det automatiske svar – at de ikke kan sælge varen. Nej selvfølgelig kan de ikke sælge økologiske jordbær, når de ikke tager dem hjem.

Nu skal de få med mig at bestille, skal de. Mor er ikke sur – Mor er skuffet!

Læs videre

Svært at bage boller uden mel

Vi har haft et pudsigt besøg her til aften.

To små piger bankede på – vinduet. Da vi åbnede døren, spurgte de, om vi havde noget mel. Den ene piges mor skulle nemlig bage boller, men havde ikke noget mel. Pigerne havde en målekande med og viste på kanden, at de skulle have mel “her op til.” De viste også, at de havde to femmere med til at betale med. Jeg sagde, at butikkerne stadig havde åbent, men den ene af pigerne sagde, at moderen skulle skynde sig at bage og derfor ikke kunne nå at hente mel i Netto.

Sådan to små størrelser er jo ikke til at stå for, så selvfølgelig fik de noget mel. Jeg gav dem en pose med rigeligt økologisk hvedemel til en ordentlig plade hjemmebagte boller. Pengene fik de med tilbage.

Vi kender ikke børnene – ved ikke hvor de hører til, men nu håber vi i hvert fald, at de får dejlige nybagte boller.

Læs videre