I årets løb har jeg læst rigtig mange gode bøger. Jeg har forsøgt at lave en liste over mine 10 bedste læseoplevelser i 2023. Det er vanskeligt at fremhæve en bog frem for en anden, så her kommer de i vilkårlig rækkefølge:
Pilgrim af Jens Henrik Jensen er den sjette bog i Oxen-serien.
Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.
Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.
Jeg er stor fan af bøgerne om Niels Oxen, og har glædet mig meget til at læse Pilgrim. Bogen har overgået mine høje forventninger. Den er velskrevet og spændende hele vejen igennem.
De bedste familier af Kim Blæsbjerg.
I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland. Ingeniøren Jørn og hans kone Karin og deres lille datter flytter med og tager hul på et nyt kapitel i livet.
Niels har tidligere arbejdet i landbruget, men bliver nu ansat på den nye fabrik. Han og hans kone Margrethe drømmer om en større og bedre lejlighed og i det hele taget en tryggere og bedre tilværelse for dem selv og deres tre børn.
De to familiers veje krydser hinanden via fabrikken, og de to kvinder lærer hinanden at kende og bliver efterhånden veninder.
I begyndelsen er der ingen, der rigtig forholder sig til det kemiske affald, som fabrikken leder direkte ud i havet. Ej heller ikke til de forgiftninger, som arbejderne jævnligt oplever.
Jeg har været fuldstændig opslugt af De bedste familier. Jeg har jo gennem det meste af mit liv løbende hørt om Cheminova, giftskandalen og den omfattende forurening. Men det er først nu, hvor jeg har læst Kim Blæsbjergs roman, at jeg for alvor får øjnene op for, hvor voldsomt giftfabrikken har påvirket et helt lokalsamfund.
Bjørn af Iben Mondrup er tredje og sidste bind i Tabita-trilogien.
Tabita er på vej til Upernavik for at gense sin mor, Abelone. Hun tror, at Abelone er den eneste familie, hun har tilbage i landet. Hun ved ikke, at hendes lillebror, Vittu, også befinder sig i Grønland. I 15 år har Tabita troet, at Vitus er død, men han lever.
Berthel, Tabitas adoptivfar er ved at gøre regnskabet op i sit ægteskab med Eva.
Bogen har lige som de første to bind i trilogien gjort et stærkt indtryk på mig. Den har kaldt mange følelser frem. Det er en bog, jeg slet ikke er færdig med, selv om jeg har læst de sidste linjer. Abelone, Tabita og Vitus tager jeg med mig. Bjørn er en gribende historie og en stor læseoplevelse.
Nærmest fri af Daniel Rye.
I sommeren 2022 fløj Daniel Rye til USA for at se en af sine torturbødler i øjnene. Mødet blev kulminationen på den historie, som begyndte, da Islamisk Stat frigav ham. Historien om et menneske, der skulle tackle sine traumer, kæmpe med dårlig samvittighed og finde ny livsmening.
I Nærmest fri tager Daniel Rye læseren med på rejsen, fra han trådte ud i friheden efter 13 måneder som gidsel. Fra dette første skridt stod han i en ny overlevelseskamp, den universelle kamp for at finde sig til rette imellem den, man er, den andre ser og den, man gerne vil være.
Bogen tegner et billede af en mand, der har et traume i bagagen. Men et traume, han ikke lader sig knække af. Som læser får jeg indtryk af en mand, der har oplevet noget meget, meget voldsomt – men ikke lader det definere sig.
Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.
i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold.
I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe.
Hvor hvide liljer gror er en gribende beretning om krigens brutalitet og om livslang kærlighed.
Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.
Et godt nyt år af Malin Stehn.
Nytårsaften forsvinder 17-årige Jennifer. Uvidende om det mareridt, der venter hende i det nye år, skåler hendes mor Lollo nytåret ind med sine gamle venner, Nina og Malena.
Da forældrene vågner med både moralske og fysiske tømmermænd er deres værste mareridt blevet til virkelighed. Jennifers forsvinden forskubber den sarte balance i venskabet, mens mørke hemmeligheder søger mod overfladen.
Hold da helt op – sikke et brag af en spændingsroman. Jeg var fuldstændig opslugt, mens jeg læste den. Bogen er virkelig godt skrevet og karaktererne meget troværdige. Tempoet er højt. Handlingen tager nogle uventede drejninger og byder på den ene overraskelse efter den anden.
Enkemand af Kristian Ibler.
Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. han føler, han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændig, da Ida dør.
Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.
Det har været en stærk oplevelse at læse Enkemand. Historien i sig selv er både tragisk og bevægende og river og flår i hjertet. Jeg blev dybt berørt af at læse bogen. Den beskriver så stærkt og hudløst det kaos af tanker og følelser, der følger i kølvandet på den tragedie det er, at miste sin elskede og stå alene med to børn. Bogen er skrevet med både hjerte og smerte – men også med humor og mod.
Sømærke af Lærke Kløvedal.
Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse, Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.
Sømærke er en meget stærk og tankevækkende erindringsfortælling. Jeg har været fuldstændig opslugt af bogen. Selv om historien er Lærkes egen personlige, er der så meget, der vækker genklang. Historien rammer noget. Den rummer så meget genkendeligt. Sømærke er en personlig beretning men også på mange måder et tidsbillede.
Teatrets hemmeligheder af Katrine Wessel er den første bog i Kristiania-serien om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania. Med Teatrets hemmeligheder har serien fået en virkelig lovende start. Jeg er allerede vild med den. Katrine Wessel forstår virkelig at skabe et charmerende og autentisk univers i sine romaner. Sproget er let og flydende og underholdningsværdien høj. Karaktererne er troværdige – jeg holder allerede af dem og glæder mig til at lære dem bedre at kende.
Jeg har læst flere af bøgerne i den skønne serie, men i denne sammenhæng repræsenterer Teatrets hemmeligheder hele serien.
En nat i august af Jeanette Øbro.
Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der en dag, kort tid før hun er færdiguddannet. Der sker en obstetrisk katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. I hvert fald kun på papiret.
Uroen ligger dog stadig og lurer indeni, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.
I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning. Bogen har givet mig en bedre forståelse af, hvor voldsomt for knappe midler presser hverdagen på fødegangene. Både fødende og jordemødre risikerer at gå hjem fra fødegangen med traumer, fordi der ikke er tid til at yde den nødvendige omsorg.
En nat i august er en barsk fortælling, men også en meget smuk fortælling. Bogen er skrevet i et dejligt, varmt og flydende sprog, og karaktererne er autentiske og genkendelige.
