Hortensia

Min farmor var glad for hortensiaer. Jeg kan huske, at min far plejede at give hende en hortensia til vindueskarmen til Mors Dag. Han købte altid de blå til hende. De var så smukke.

Jeg er også vild med hortensiaer. Jeg holder mig bare til dem, der er beregnet til haven. Desuden er jeg nok mest til de lyserøde. Og dog – de blå  er jo også smukke. Jeg tror, at det skal være en blå næste gang. Dem, jeg har i øjeblikket, er altså lyserøde. Jeg har tre stående på terrassen i krukker. I år vil de bare ikke rigtig, som jeg vil. De var sent på den med blomstringen, og de har i det hele taget kun få blomster. De plejer ellers at være så flotte. I virkeligheden ved jeg nok godt, hvad der er galt. De trænger til større potter. Problemet er bare, at hvis de skal ha’ større potter, så er der tale om enorme potter. Vi har snakket om at lave et bed til dem i stedet, og så starte med nogle nye og meget mindre planter i krukkerne.

Til gengæld så jeg nogle fantastiskse hortensiaer forleden dag på vores tur til Sønderborg. Jeg har aldrig før set så store hortensiaer  indenfor landets grænser. Flere steder både i og omkring Sønderborg passerede vi de mest utolige, enorme hortensiabuske. De var fantastisk smukke.

Billedet i dette indlæg er af ældre dato. I år er mine hortensiaer ikke noget at skrive hjem om – og de gør sig heller ikke specielt godt på fotos.

Læs videre

Knofedt

Ombord på det smukke Statsraad Lehmkuhl, som vi besøgte i dag, var der masser af blankpudset messing. Smukt så det ud – men jeg indrømmer gerne, at jeg priser mig lykkelig for, at det ikke er mig, der skal pudse det. Der må gå en god portion knofedt til.

Læs videre

Så til søs

I dag har jeg været i Sønderborg.

Formålet med turen var at hilse på min ældste søn og samtidig se hans arbejdsplads. Sønnike er styrmand og er i øjeblikket ombord på det meget smukke sejlskib Statsraad Lehmkuhl fra Bergen.

Da skibet så anløb dansk havn, ville vi selvfølgelig benytte lejligheden til at se både søn og skib.

Det blev en rigtig dejlig dag. Skibet er meget smukt og meget velholdt. Det var en fornøjelse at se. Der er nu en særlig stemning ombord på sådan et gammelt sejlskib, som selv en landkrabbe som jeg bliver fascineret af.

Læs videre

Børnebørnenes Dag i Knuthenborg

Da vores børn var små – og halvstore – var det et hit at tage en tur til Knuthenborg Safaripark. Det hed det dengang. Nu hedder det Knuthenborg Park & Safari. Men det er sikkert stadig et hit for børnefamilier.

Knuthenborg er endda ikke bare for far, mor og børn. Bedsteforældrene skal også på udflugt.. Derfor har Knuthenborg lavet et særligt arrangement for bedsteforældre og børnebørn.

Arrangementet kaldes Børnebørnenes Dag og løber af stablen den 15. August.

Der bliver i dagens løb rig lejlighed til at komme tæt på Knuthenborgs dyr og høre historier om dem. Børnene får mulighed for at blive “forvandlet” til farlige tigre eller andre dyr ved hjælp af ansigtsmaling. Der vil være drageværksted og tegnekonkurrence.

På Børnebørnenes Dag vil der desuden være kåring af Årets Barnebarn 2009. Alle bedsteforældre har mulighed for at nominere netop deres barnebarn. Det barn, der kåres som Årets barnebarn, får udover æren også et VIP årskort til Knuthenborg Park & Safari.

Læs pressemeddelelse fra Knuthenborg Park & Safari.

Om det lige bliver på Børnebørnenes Dag, ved jeg ikke –  men jeg ved, at jeg glæder mig til en dag at opleve Knuthenborg Park & Safari sammen med mit barnebarn. Det bliver bare ikke lige i denne sæson, han er trods alt ikke meget mere end 2 måneder gammel. Om et par år vil han sikkert kunne få masser af glæde af sådan en tur. Indtil da er der forhåbentlig mange andre ting, vi skal opleve sammen.

Læs videre

Min fine notesbog

Jeg har købt den lille fine notesbog for lang tid siden. Og lagt den ned i en skuffe.

Jeg har noget med sådan nogle bøger. Jeg må bare ha’ dem. Men – – jeg nænner ikke at skrive i dem.

Det var det samme, da jeg var barn. Jeg var lykkelig, når jeg fik et nyt kladdehæfte i skolen. Det var så fint. Jeg var så bange for at komme til at skrive forkert i det, eller krølle hjørnerne på omslaget. For så syntes jeg ikke, at det var fint mere.

Jeg forstår det ikke helt. For et hæfte eller en notesbog er jo ret beset kun interessant i kraft af de ting, der står skrevet på siderne.

Alligevel er jeg fuldstændig fascineret af bøger og hæfter med helt ubeskrevne blade. Jeg ha’ dem liggende i skuffen.

Jeg ved ikke, hvad det er de repræsenterer. Nogle ukendte muligheder måske?

Den fine notesbog på billedet er nu taget op af skuffen og lagt frem på bordet. Så kan det jo være, at jeg tør skrive i den en eller anden dag?

Indtil da nyder jeg den bare, som den er.

Læs videre