For nogle dage siden mødte jeg en dame, der bor her på vejen. Hun var i selskab med sit knapt treårige barnebarn. Hun ved godt, at jeg har et barnebarn på et halvt år. Hun nikkede hen imod sit eget barnebarn og sagde til mig: “I har noget at glæde jet til, når jeres bliver så stor”.
Den bemærkning har jeg gået og tygget lidt på. Det var absolut venligt ment, og jeg har heller ikke ondt nogen steder over det, der blev sagt. For der er jo netop så meget, man kan gå og glæde sig til. Jeg har da også af og til taget mig selv i at gå og fable om, at det bliver sjovt, når vi kan opleve dit og dat med Sander.
Der er bare det ved det, at jeg meget hellere vil koncentrere mig om at nyde ham præcis, som han er lige nu. Der er jo en udvikling i gang, der i forvejen går så lynende stærkt. Så hvis man også hele tiden er et skridt foran og glæder sig til det næste og det næste, så risikerer man da bare at miste fokus på det, der er at opleve og nyde lige her og lige nu.
