Jeg har det sådan med julen, at når først den er forbi, så er den forbi og så skal sporene slettes. Hurtigst muligt. Jeg bryder mig ikke om julepynt og nisser efter jul. Så når den første hverdag efter jul melder sig, er jeg klar til at pakke julen væk. Lige så hyggeligt det er at tage julesagerne frem op til jul, lige så befriende er det at pakke dem væk igen, når juledagene er ovre.
Som barn kunne jeg blive så forfærdelig trist til mode, når jeg 1. juledags morgen stod op og så juletræet stå i stuen. Træet stod der, men juleaften var jo forbi og der var så ufatteligt lang tid til næste juleaften. Det var så trist, næsten sørgeligt syntes jeg dengang.
Det er lidt den samme følelse, der griber mig stadigvæk, når jeg ser på julepynt efter jul. Så væk med det.