Langt ude i skoven

Søndagen bød på skovtur sammen med Sander og hans forældre.

Der var mange andre end os, der havde fået lyst til at tilbringe eftermiddagen i Hesede Skov i det skønne solskinsvejr. For det var helt fantastisk det der vejr. Og folk var glade og smilede til hinanden.

Sander var også glad – undtagen når nogen prøvede at få lov til at holde ham i hånden. Det sagde han meget klart og tydeligt nej til. Men ellers var han glad – og travl. Der var pinde, blade og sten der skulle samles op – og kastes væk. Der var hunde der skulle beundres – og ænder. Der var boller,  der skulle spises. Og på parkeringspladsen var der folk, der skulle vinkes til, når de kørte afsted i deres biler.

En dejlig skovtur!

Læs videre

Solskin

Bedst som man gik og troede, at nu var det efterår for alvor, kom der en gavmild dosis solskin.

Solen lokkede mig ud i haven, hvor jeg fik plukket en masse æbler.

Solen gjorde, at den lune jakke måtte knappes op på traveturen. Det var godt nok lunt.

Solen fik smilet frem på læben – ikke mindst da den tydeliggjorde Sanders små håndaftryk på ruderne i begge vores havedøre. Han kiggede lige ind gennem ruderne for at tjekke, om der var nogen hjemme, da han kom på besøg i sidste uge – og som alle andre småbørn kigger han jo lige så meget med fingrene, som med øjnene,

Læs videre

Av

Vi har passet Sander igen i dag, og vi har haft en god dag sammen med ham. I store træk.

Desværre skete der også noget, som absolut ikke var spor godt.

Vi var ude at gå en lille tur. Sander er ikke altid så meget for at blive holdt i hånden, så han gik selv. Det gik rigtig fint. Pludselig fik han øje på en hund og blev helt ivrig. “Vuv vuv” sagde han og pegede på hunden samtidig med, at han satte farten op. Og bum – så faldt han og slog næsen lige ned i asfalten.

Den lillebitte næse fik et ordentligt skrub. Den blev skrabet eftertrykkeligt.

Sander er ikke pivet, han græder faktisk ikke ret meget, når han slår sig. Det gjorde han heller ikke i dag. Til gengæld var vi voksne ikke meget værd. Jeg kan slet ikke holde ud, at den lille guldklump slår sig – men at han faldt og slog sig, mens vi havde ansvaret for at passe på ham – puh, det var ikke rart.

Læs videre

Klappe, klappe kage

Gæt lige hvad for en sang, jeg tog mig selv i at gå og skråle, mens jeg støvsugede i dag.

Jeg sang såmænd klappe, klappe kage.

Så ved man da, at man har været sammen med sit lille barnebarn for nylig. (For jeg håber så sandelig ikke, at det er tegn på, at jeg er ved at gå i barndom?)

Læs videre