To år

I dag er det Sanders to-års fødselsdag.

Så vi har været til en rigtig hyggelig og fornøjelig børnefødselsdag.

Sander hyggede sig gevaldigt som festens lille midtpunkt. Han var glad og ivrig, da han pakkede sine gaver ud. De sidste havde han næsten ikke tid tid at give sig i kast med, fordi der jo var spændende nyt legetøj, der krævede hans opmærksomhed.

Der var heller ingen tvivl om, at fødselsdagsbarnet kunne lide, at hele familien sang fødselsdagssang og råbte hurra for ham. Han sad og smilede glad og kiggede rundt på os allesammen.

Da der kom lagkage på bordet pustede han lysene ud, som om han aldrig havde bestilt andet. Der var to lagkager, og da han havde pustet lysene ud på dem begge, blev han lidt ærgerlig over, at der ikke var flere lys at puste ud. Men i næste sekund blev han optaget af de små flag, bordet var pyntet med, og så var lysene glemt.

I det hele taget var fødselsdagsbarnet i det skønneste humør hele dagen, og det var så dejligt at være med til at fejre ham.

Læs videre

Marmor

Ja, nu kalder Sander mig ikke længere for Farfar, men for Marmor. Det lyder bare så sødt, og jeg er ved at svømme helt over, når han siger det.

 

Læs videre

Partners in crime

Så har man hørt det med. En 85-årig farmor og hendes 30-årige barnebarn anholdt for butikstyveri.

Godt nok er det dejligt, når bedsteforældre og børnebørn finder nogle aktiviteter at være fælles om, men historien her går da alligevel temmelig langt over stregen. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser sådan noget.

Læs videre

Sikke en velkomst

Henrik og jeg  hentede Sander i vuggestuen i dag.

Sander vidste godt, at der var os, der ville komme og hente ham.

Han var ved at blive skiftet, da vi kom. Jeg gik forrest og kiggede ind til ham i puslerummet. Sander sagde: “Hej” og smilede til mig – og så fik han ellers øje på Henrik bagved mig. “FARFAR” råbte han højt og glædestrålende. Og så skal jeg da ellers lige love for, at han var klar til at gå hjem.

Det var svært at afgøre hvem, der strålede mest – Sander eller hans farfar – da de forlod vuggestuen hånd i hånd.

Læs videre

Syrenerne blomstrer

Så blev det endelig tid. Syrenerne er ved at springe ud. De dufter allerede.

Duften af syrener er en af mine yndlingsdufte.

Hver gang jeg kan se mit snit til det, sniger jeg mig ned bagerst i haven og stikker næsen i syrenblomsterne. Skønt!

Læs videre