Farmor fortæl nu

Jeg har lige haft lejlighed til at gennemlæse endnu en bog, der er beregnet til, at man som bedstemor skal skrive erindringer ned til sit barnebarn.

Farmor,  fortæl nu af Elma van Vliet er bearbejdet til dansk af Sarah von Essen.

Tanken med bogen er, at barnebarnet giver den til sin farmor, som så skal skrive sine erindringer i bogen og give den tilbage til barnebarnet.

Bogen er delt op i afsnit, der omhandler alt lige fra barndom og familie, hverdagsliv, fester og traditioner, job og karriere til kærester og kærlighed, børn og børnebørn og meget mere.

De enkelte afsnit indeholder masser af spørgsmål og god plads til at skrive svar. Et spørgsmål kan f.eks. være: “Hvordan så dit værelse ud? Havde du det for dig selv, eller skulle du dele det med dine søskende?” eller:”Hvor mødte du min farfar? Hvorfor blev du forelsket i ham?” og: “Hvad kan du bedst lide ved at være farmor?”

Når alle de mange spørgsmål er besvaret, skulle resultatet gerne være en meget personlig erindringsbog .

Der er også plads til billeder og udklip i bogen – og måske en af farmors hemmelige madopskrifter. Til støtte for hukommelsen rummer bogen også et afsnit med store historiske begivenheder fra de sidste 90 år.

Bogen findes naturligvis også i en version til mormødre, Mormor, fortæl nu og til bedstemødre, Bedstemor, fortæl nu.

Jeg vil anbefale bogen til bedstemødre, som er glade for at skrive, for der forestår et stort skrivearbejde, når bogen skal udfyldes. Til gengæld tror jeg, at der kan komme en meget fin familiekrønike ud af det, hvis man besvarer alle bogens spørgsmål.

Læs videre

Tiltrængt frikvarter

Hvor gør det godt, når man ind imellem skaber et lille åndehul til sig selv. Et lille frikvarter fra alle pligter, forpligtelser, “burde” og “skulle”.

Denne weekend har vi med hård hånd afsat til at trisse alene rundt herhjemme og kun foretage os lige præcis de ting, vi gider lige nu og her.

Sjovt nok har vores mangel på planer medført at vi har fået lavet en hel masse – også ting, der har stået i kø længe. Når man giver sig selv lov til kun at løse opgaver af lyst, kan man lige pludselig få lyst til at ordne ting og sager, der ellers lignede sure pligter.

Godt, at der stadig er en god bid tilbage af denne “planløse” weekend!

Læs videre

Pause

Vi har haft en hæsblæsende, travl og krævende uge.

I eftermiddags rundede vi det hele af med at hente Sander i vuggestuen og passe ham et par timer. Selv om vi vist alle tre var lidt brugte efter en lang uge, og selv om vi var nødt til at bruge noget af tiden til at få købt lidt ind, så hyggede vi os.

Vi fik kigget lidt på fiskene i det store saltvandsakvarium i vores lokale storcenter. Og på juletræer og julestjerner og julemænd. Alt julehalløjet er stadig alt for tidligt for mig, men Sander lod til at sætte pris på det.

Nu har jeg trykket på pauseknappen. Jeg trænger til en rolig weekend,  som jeg satser på skal være helt uden planer, aftaler eller alt for store forventninger til egen indsats.

Læs videre

Inde i varmen

Det går op og ned her i livet.

I weekenden måtte jeg jo finde mig i, at Sander ikke ville lade mig være med til at lege med Duplo sammen med ham og hans farfar.

I dag var jeg til gengæld lidt mere “inde i varmen”.

Jeg skulle passe Sander et par timer midt på dagen. Det var ved at være tid til den unge mands middagslur, da jeg ankom, så vi nåede ikke at lege ret længe, før jeg lagde ham ud at sove i barnevognen. Da han vågnede igen, var hans far kommet hjem, og jeg var kørt min vej igen.

Det blev taget ilde op. Da farmanden kom ud for at tage Sander op af barnevognen, blev han mødt med et: “NEJ Far! Farmor!”

Det er da også for galt, at éns farmor  kan finde på uden videre at smutte sin vej, mens man lige napper sig en lur.

Billedet er fra weekenden. Sander sidder i den gamle sovesofa inde på værelset. Sofaen er virkelig ikke køn at se på, men den er Sanders absolutte favoritsted hjemme hos os for tiden. Han elsker at sidde i den gamle sofa og lege med Duplo eller læse i bøger.

 

Læs videre

Farmor ikke være med

Vi passede Sander fra lørdag eftermiddag til søndag formiddag. Det gik  godt.

Sander er rigtig glad for at lege med Duplo sammen med sin farfar. Jeg tror, han synes det er dejligt at have sin farfars fulde opmærksomhed, mens de leger. I hvert fald fik jeg i weekendens løb temmelig mange gange besked på, at jeg ikke måtte være med. “Farmor ikke være med,” løb beskeden, og så blev døren ind til værelset lukket.

Når der var pause i Duplo-legen kunne jeg lige se mit snit til at læse en bog sammen med Sander. Ellers måtte jeg mest holde mig til at være den, der tog sig af de lidt mere praktiske opgaver som f.eks. bleskift. Det var helt fint med mig.

 

Læs videre