Da jeg var barn, syntes jeg, at den 23. december var en af de bedste dage på hele året. Faktisk næsten på højde med juleaften.
Det var nemlig min mors fødselsdag, og så kom mine voksne søskende, der ikke boede hjemme længere, på besøg – efterhånden også med deres ægtefæller og børn. Det samme gjorde min morfar og mormor og som regel også andre familiemedlemmer.
Så myldrede huset med en masse glade mennesker. Juletræet var pyntet, og der var en helt speciel hyggelig atmosfære.
Åh, hvor var det altså bare hyggeligt.
Dengang var det langtfra alle, der havde egen bil, og vi boede langt ude på landet, hvor det kneb gevaldigt med offentlig transport. Så det var ikke hver og hveranden dag, man kunne besøge hinanden. Måske derfor var de dage om året, hvor familien samledes noget ganske særligt og meget kærkomment.
