Blog
Jeg går stadig og drømmer om sne.
Vi har kun fået et lillebitte drys. Bevares, det er bedre end ingenting, men det er stadig for lidt. Alt for lidt.
Jeg drømmer om et ordentligt lag, der kan forvandle en vintergrim parcelhushave til et eventyrlandskab. Sne på grene og kviste.
Jeg har snart fødselsdag. Gæt, hvad jeg ønsker mig. Sne!
Man får en del forskellige henvendelser af den ene og den anden slags, når man stikker næsen frem og skriver blog.
Der er sikkert mange, der ligesom jeg har modtaget mails fra journalister, der vil have, at man skal være med i en artikel om dette eller hint. Jeg har for nylig sagt ja til at blive interviewet for første gang. Denne gang skulle artiklen nemlig handle om noget, der er relevant for mig – den skulle handle om bedstemødre, der blogger. Det var meget sjovt at være med, og der kom en udmærket artikel ud af det.
Jeg har også modtaget tilbud om at skrive (gratis) for et magasin. Jeg er blevet tilbudt at være med i et blogfællesskab, der angiveligt skulle score kassen via reklameindtægter.
Senest er jeg blevet opfordret til at skrive et blogindlæg om et bestemt produkt. Jeg blev tilbudt 1000 kroner for ulejligheden. Der var imidlertid tale om et produkt, som jeg ikke er spor interesseret i, og som jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om at skrive om. Så det blev også et nej tak.
Første gang jeg fik en af disse henvendelser, blev jeg vældig smigret, men det er efterhånden gået op for mig, at der er rigtig mange, der har en interesse i at få blogggere til at sprede forskellige budskaber – helst ganske gratis.
Det sker ikke sjældent, at man pludselig oplever, at en håndfuld bloggere samtidig skriver om det samme produkt, som de har modtaget som gave fra et eller andet firma. Jeg har ikke noget imod det som sådan, og kunne aldrig finde på at blande mig i, hvad andre gør. Hvis jeg kan lide at læse en bestemt blog, så gør jeg det, uanset om den pågældende blogger skriver sponsorerede indlæg eller har annoncer på bloggen eller ej.
Jeg gør selv lige, hvad jeg vil på min egen blog. Siger ja til de ting, jeg synes, er relevante, sjove eller på anden måde giver mening – for mig. Og nej til det jeg ikke gider eller ikke synes er relevant.
Forleden dag da jeg stod i kassekøen i SuperBrugsen, stod der en mor med en lille pige på omkring tre år foran mig. Den lille pige stod og sang lige så stille for sig selv. Når man hørte godt efter, kunne man høre, at hun sang Højt fra træets grønne top.
Pigen havde godt styr på melodien og i hvert fald første linie og så den med Læg nu smukt din hånd i min – ikke rør ved den rosin. De få linier blev gentaget og gentaget.
Den lille piges stille sang fik smilet frem både hos mig og hos en anden dame, der stod foran mor og barn i køen. Pigens mor fortalte med et smil, at det først var nu, den lille rigtig havde lært sangen.
Det var sådan en hyggelig lille hverdagsoplevelse.
Tidligt på dagen var himlen grå. Nu er den overvejende blå.
I stuen står smukke, hvide tulipaner, som jeg har fået af mit dejlige barnebarn.
I haven holder bøgetræet stadigvæk på lidt af sit brune, visne løv.
Min næse er helt rød og iskold efter en rask gåtur i den friske luft. Mine gamle, sorte vinterstøvler holdt heldigvis trofast tæerne tørre og nogenlunde varme.
På min gåtur så jeg et par små, gule erantis, der stod og skuttede sig i sneen.
Jeg håber, at februar vil byde på mere sne. For jeg elsker sne. Og håbet – det er lysegrønt.
Det er åbenbart stadig en nyhed, at bedsteforældre godt kan finde ud af at shoppe på nettet. Læs artiklen Bedsteforældre handler da ikke på nettet (øh jo) på BabyBusiness.
Dog er der nogle, der har fundet ud af, hvad Det Grå Guld i virkeligheden betyder. Det har f.eks netbutikken Monito, der har oprettet en bedsteforældreklub, hvor bedsteforældre har særlige fordele. Jeg har selv været medlem af klubben et stykke tid og synes, at det er en fin ide og et smart koncept.