Som perler på en snor

Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.

Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.

Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.

Læs videre

En skør, skør drømmeverden

Da jeg vågnede i morges, havde jeg sådan en underlig følelse af uro. Den stammede fra et sammensurium af mærkværdige drømme, som  jeg kun kan huske brudstykker af.

Noget af det, jeg husker er, at jeg skulle passe på en lille dreng. I drømmen var der ikke nogen tvivl om, at drengen på en eller anden måde hørte mig til, men han lignede ikke rigtig nogen af mine egne drenge og heller ikke mit barnebarn. Men jeg passede altså på ham,  og vi gik tur i en by, som jeg ikke kendte. Pludselig kom en hestevogn blæsende. Hestene løb løbsk, og vognen – som ikke var en almindelig hestevogn men mere lignede anhængeren på en lastbil – var ved at vælte.  Vi søgte tilflugt i en lille hjørnebutik, som viste sig at være kæmpestor, når man kom indenfor. Derinde var der bl.a. et mange meter bredt skuffedarium med enorme skuffer fulde af bleer. Bleerne var dekoreret  med tegninger af bl.a. Bedstemor And.

Mærkelig drøm!

Jeg kan huske flere mærkelige brudstykker af nattens drømme, men de hænger vist ikke sammen med drømmen om hestevognen. Det var noget med en hel masse forkølelsessår, og jeg ved ikke hvad.

Efter sådan en nat er det dejligt at vågne op til virkeligheden og beroligende hverdagsagtigt at komme ud at gå en tur og indsnuse duften af hyld og jasmin.

Læs videre

Lille Peter Edderkop

For nylig, da vi passede Sander, stod jeg på et tidspunkt ude i køkkenet, mens Henrik og Sander var inde i stuen.

Pludselig lød der fællessang fra stuen – Lille Peter Edderkop. En af de to skønsangere kunne vist ikke teksten helt perfekt. I hvert fald sang den ene af dem: “Lille Peter Edderkop sejled’ op ad åen.” Jeg vil ikke komme ind på, hvem det var, der sang den alternative tekst, men det var ikke Sander.

Kunne jeg lade være med at grine? Ikke helt.

Læs videre

Sandskulpturer

Selvom Sander og jeg lavede nogle flotte sandfigurer forleden dag, tror jeg nok, at vi skal øve os en lille smule mere, før vi kommer på niveau med de dygtige kunstnere, der har skabt de flotte sandskulpturer på Hundested Sandskulptur Festival.

Tænk engang, at en bunke sand kan forvandles til så store, flotte og detaljerede kunstværker.

Læs videre

Fars dreng

Sander og jeg fik os en lille snak over telefonen i aftes.

Jeg fik sagt noget med “Farmors søde dreng,” og svaret faldt omgående i et lidt irriteret tonefald: “Jeg er Fars dreng.” Det siger han hver gang. Han synes nok, at jeg er en anelse tungnem, siden jeg ikke snart kan fatte det.

Læs videre