Min fine notesbog

Jeg har købt den lille fine notesbog for lang tid siden. Og lagt den ned i en skuffe.

Jeg har noget med sådan nogle bøger. Jeg må bare ha’ dem. Men – – jeg nænner ikke at skrive i dem.

Det var det samme, da jeg var barn. Jeg var lykkelig, når jeg fik et nyt kladdehæfte i skolen. Det var så fint. Jeg var så bange for at komme til at skrive forkert i det, eller krølle hjørnerne på omslaget. For så syntes jeg ikke, at det var fint mere.

Jeg forstår det ikke helt. For et hæfte eller en notesbog er jo ret beset kun interessant i kraft af de ting, der står skrevet på siderne.

Alligevel er jeg fuldstændig fascineret af bøger og hæfter med helt ubeskrevne blade. Jeg ha’ dem liggende i skuffen.

Jeg ved ikke, hvad det er de repræsenterer. Nogle ukendte muligheder måske?

Den fine notesbog på billedet er nu taget op af skuffen og lagt frem på bordet. Så kan det jo være, at jeg tør skrive i den en eller anden dag?

Indtil da nyder jeg den bare, som den er.

Continue Reading

Vindspil i modvind

Den senere tids blæsevejr har været hårdt ved mit lille vindspil.

Det hænger omme i gården og minder mig med sine toner om en dejlig dag sammen med min skønne veninde. Det vil sige, det plejede det at gøre. Efter det seneste blæsevejr var det slut med tonerne. Snoren var knækket og solen (der er en måne på den anden side), der hører til vindspillet, lå på jorden og så trist ud.

Hele vindspillet har kendt bedre dage. Det er mærket af vejr og vind.

Men i dag er det blevet fixet. Så håber jeg, det kan holde en sæson mere. Som nævnt har det nemlig symbolværdi. Jeg købte det en dag, min veninde og jeg var på tur. Jeg kan virkelig godt li’ lyden af det, men jeg købte det mest for at ha’ et minde fra dagen.

Og det slår aldrig fejl. Hver gang jeg hører vindspillet, sender jeg min veninde en kærlig tanke.

Continue Reading

Babysnak over telefonen

Hvis ikke jeg var glad for min mobiltelefon før, så er jeg det da i hvert fald nu.

Næsten hver dag indløber der nye fotos af mit dejlige barnebarn på mobilen. Hvis ikke de kommer kvikt nok, rykker jeg for dem.

I dag har vi så startet en helt ny leg, guldklumpen og farmor. Vi har talt i telefon sammen. Han pludrer på livet løs, den lille. Det lyder jo simpelt hen så sødt, så farmor her – og også farfar – bliver helt bløde i knæene.

Continue Reading

Citrontoddy

Jeg er snothamrende forkølet. Det kom lige pludselig i aftes som et lyn fra en klar himmel.

Jeg nyser og snotter. Øjnene løber i vand og er i øvrigt så røde og hævede, at jeg ikke ved, hvad jeg ligner.

Sådan noget må der jo gøres noget ved.

De fleste familier har sikkert deres egen specielle kur mod den slags uvæsen. Nogen sværger til hyldebærsaft, andre til varm suppe.

I vores familie er kuren varm citrontoddy. Det trakterede min mor altid med, når nogen var forkølede i mit barndomshjem. Den der citrontoddy var en formildende omstændighed ved selv den værste forkølelse. For det første smagte den godt. For det andet føltes den lindrende i den ømme hals. For det tredie – og måske allervigtigst – var citrontoddyen et symbol på kærlig omsorg, når den blev serveret af mor.

Mine egne unger har også fået citrontoddyer, når de har været forkølede. Jeg ved, at de stadig kan finde på at gribe til recepten, når hoste og snot plager dem.

Nå, men i hvert fald har jeg lige fået mig en rygende varm citrontoddy. Og ja – jeg synes allerede, det går en anelse bedre.

Hvis enkelte ikke skulle vide, hvordan man tilbereder en citrontoddy, så er fremgangsmåden altså følgende: Man presser en citron og hælder saften op i et krus. Så fylder man op med kogende vand og smager til med sukker. Dernæst er der kun tilbage at drikke toddyen så varm som muligt.

Citrontoddy er måske ikke ligefrem en mirakelkur – men den skader i hvert fald ikke!

Continue Reading

Når farmor er en øko-freak

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.

Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.

På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.

Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.

Continue Reading