Bedstemor af Guds nåde

Jeg fandt fornylig et rigtigt “guldkorn” på en blog, der hedder Bedstemor Kontant.

Jeg har fået lov til at citere det her på bloggen:

Bedstemor bliver man af guds nåde og sønnernes indsats
( Bodil Brændstrup)

Jamen, kan det overhovedet siges bedre?

Læs indlægget

Kvalitetstid

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har kunnet fordrage udtrykket kvalitetstid.

Jeg har altid ment, at det er et begreb, der blev opfundet af folk, der var for lidt sammen med deres børn og derfor havde brug for at bilde sig selv og andre ind, at den smule tid, de tilbragte i selskab med ungerne, var eksta god og meningsfuld.

Kvalitetstid.

Men i dag har jeg alligevel lyst til selv at bruge ordet som overskrift på mit blogindlæg.

Kvalitetstid – det er faktisk lige det perfekte ord til at beskrive min eftermiddag i dag. Jeg har nemlig brugt eftermiddagen på at beundre og nusse mit lille, dejlige barnebarn.

Læs indlægget

Bogen Om Dig – Vores Barnebarn

Der findes så mange bøger, som forældre og bedsteforældre kan skrive i til de små poder. Jeg har netop fået fingre i en af dem: Bogen Om Dig – Vores Barnebarn.

Det er en meget sød bog med friske farver og fine illustrationer.

Bogen er beregnet til at skrive i helt frem, til barnebarnet er teenager, og den indeholder mange sider, der lægger op til at nedskrive sjove erindringer. Der er f.eks. en side, der er beregnet til optegnelser om de hemmeligheder, bedsteforældrene og barnebarnet har haft sammen.

Jeg har omtalt bogen lidt mere udførligt – du finder omtalen under Anmeldelser.

Læs indlægget

Farfars fine fotoramme

Min bedre halvdel har lige haft fødselsdag, og har været så heldig at få en digital fotoramme forærende.

Det var søn, svigerdatter og lille sønnesøn, der var så søde at give den kærkomne gave.

Så nu skal der køre non stop slideshow med billeder af familiens lille guldklump.

Læs indlægget

Foto-fryd

Jeg bliver så glad, når jeg får nye billeder af mit lille barnebarn. Det er da dejligt, når der lige tikker et nyt billede af guldklumpen ind på mobiltelefonen eller i mailboxen.

Det er sandelig noget andet, end da mine egne børn var små. Det var dengang, der skulle film i et kamera. Man tog billeder – men man “skød” jo ikke en hel film af gangen. Så der kunne let gå nogen tid, før filmen var brugt op og kunne blive fremkaldt. Så gik man og ventede på de færdige billeder. Når man så endelig fik billederne, var det jo ikke altid pletskud allesammen.

Det var så ærgerligt, når nogle billeder, man havde taget for at “fastholde” en bestemt situation, viste sig at være mislykkede.

Der er det lidt sjovere i dag, hvor man med det samme kan se, om det er et godt billede, man har taget. Er det ikke det, kasserer man det bare og tager et nyt. Herligt!

Læs indlægget