En dejlig septembersøndagstur

I går eftermiddags kørte vi en tur til Karrebæksminde. Vi ville ud og købe en nyrøget makrel i det lokale røgeri. Der var stadig afslappet sommerferiestemning i den lille by. Der var masser af mennesker, der slentrede rundt og så ud til at nyde solskinnet, fridagen og livet.

Før vi købte fisk, kørte vi over broen og ud til den fjerneste ende af Enø. Der er fred og ro og rigtig dejligt. Jeg elsker at kigge ud over vandet, lytte til den sagte lyd af bølgeskvulp og indånde den friske havluft. Det giver mig glæde og ro indeni på en helt særlig måde.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Uden humor går det ikke

I går var vi med til at fejre Atopisk Eksem Forenings 25-års jubilæum. Der var foredrag om eksem, der var mad og drikke, der var flotte goodiebags med masser af gode produkter, og der var underholdning.

Komikeren Geo fortalte med en fin blanding af alvor og kulsort humor om et langt og hårdt forløb med en kræftsygdom, som han har været igennem. Selv om emnet jo var ret alvorligt, rullede latteren, da han fortalte om nogle mildest talt absurde oplevelser, han havde haft i den periode, hvor han var i nærkontakt med sundhedssystemet.

Uden humor går det ikke.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Det var august

Med fare for at gentage mig selv, må jeg konstatere at dagene flyver. August ligger bag os. Endnu en måned hvor jeg ikke fik skrevet så meget her på bloggen. Men jeg fik da fortalt om vores tur til Falster.

Jeg fik også fortalt om vores tur til skønne Røsnæs, som vi forelskede os helt i og gerne vil besøge igen snart. Billedet herover er fra Røsnæs.

Det var også i august,  jeg så en meget flot og romantisk bryllupskaret trukket af et par flotte heste lige her i vores lille by.

I månedens løb fik jeg også læst en stribe bøger og fortalt om nogle af dem her på bloggen. Der var den bittersøde Det ender med os af Colleen Hoover. Der var den følsomme og humoristiske Øm af Michael Robak, thrilleren En lille tjeneste af Darcey Bell og sidst men ikke mindst Vanvittig skyldig af Liane Moriarty. Fire meget forskellige bøger – men alle rigtig gode og anbefalelsesværdige.

Gem

Læs videre

Vanvittig skyldig

Jeg har læst Vanvittig skyldig af Liane Moriarty.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Idé. Indlægget indeholder affiliate link.

Clementine er musiker og gift med Sam, der netop har fundet sit drømmejob. Sammen har de to små, dejlige piger.  Erika er gift med Oliver. Clementine og Erika har været venner siden barndommen, men deres venskab har ikke altid været helt uden problemer.

En aften, hvor det er planlagt, at de to vennepar skal mødes, bliver de allesammen inviteret til grillfest hos Vid og Tiffany, der er naboer til Erika og Oliver.

Både børn og voksne hygger sig, men i løbet af aftenen sker der noget dramatisk, der får  konsekvenser for alle de tilstedeværende.

Vanvittig skyldig handler om ægteskab, venskab og forældreskab og berører  svære emner som skyldfølelse, mindreværd, svaghed, tab og hemmeligheder. Bogen er både velskrevet, medrivende  og tankevækkende.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Søndagstur til Røsnæs

Som så ofte før har jeg infektion i mit eksem i ansigtet. Selv om jeg har prøvet det mange gange efterhånden, slår det mig lidt ud af kurs hver gang. Det er virkelig generende og ubehageligt, det ser ikke godt ud, og jeg mister enhver lyst til at være social.

Men selv om man ikke er helt rask, og selv om man ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker, må man gøre sit bedste for at nyde  en smuk sensommerdag. Så i går tog vi på søndagstur.

Vi kørte til Røsnæs, hvor ingen af os havde været før. Sikke en skøn tur, vi fik ud af det. Mage til naturskønt område skal man lede længe efter. Vi gik en dejlig tur og nød de smukke omgivelser og det skønne solskinsvejr.

Gem

Læs videre