Så er den her endelig – valgdagen

Så blev det endelig dagen, som jeg har set hen til.

Valgdagen.

Jeg synes, at det er både spændende og interessant at følge med i en valgkamp, og jeg synes især godt om stemningen på valgdagen. Herhjemme følger vi altid godt med både i valgkampen og i valgaftenen på tv. Det er spændende at følge med, når stemmerne er talt op på de forskellige valgsteder, og resultaterne kommer op på skærmen.

I løbet af eftermiddagen griber vi vores valgkort og går op på skolen og sætter vores kryds. Senere laver vi lidt god mad og derefter står den på valgaften foran fjerneren. Jeg glæder mig.

Læs videre

Torsdag eftermiddag med skovtur og besøg på McD

I går hentede vi Sander i SFO’en. Han var så godt i gang med en sjov leg sammen med nogle af de andre børn, at han næsten ikke kunne løsrive sig. Det er dejligt at se, at han hygger sig sådan.

Vi tog i skoven, som vi så tit gør og var heldige at se et lille egern.

Efter skovturen skulle Farfar til sommerfest på skolen med sin 1. klasse, og Sander og jeg tog på McDonald’s.

Vi har fortalt Sander, at dengang hans far var barn, plejede vi at sige McD, og jeg lagde mærke til i går, at han nu  er begyndt at sige det samme. Han kan godt lide at komme der en gang imellem, for de har sådan et godt legerum. Han strøg da også ind i legerummet, så snart han havde spist.

Ved nabobordet sad en farfar, der ligesom jeg var der sammen med sit barnebarn. Mens børnene legede, fik vi os en lille indforstået snak om glæderne ved at have børnebørn.

Læs videre

Bagevejr

Jeg får altid lyst til at bage, når vejret er lidt køligt, vådt og blæsende, som det er i dag.

Da jeg har temmelig travlt i dag, er der kun tid til bagværk, der er lynhurtigt at slå sammen. Så nu er der rørt en dej, der kan stå og hygge sig på køkkenbordet, indtil der bliver tid til at bage boller henad aften.

På en lidt anstrengende dag er det slet ikke så tosset at kunne gå og lune sig ved tanken om, at der er nybagte boller i vente.

Læs videre

På naturlegepladsen i Fruens Plantage

I går hentede vi Sander i SFO’en og tog ud til Fruens Plantage. Det er en del af Mogenstrup Ås og et meget dejligt område.

I Fruens Plantage ligger en dejlig naturlegeplads, og det var den, der var målet for vores udflugt, men først gik vi en strabadserende tur op og ned ad de temmelig stejle skrænter. Henrik og jeg har gået der før – men i et mere roligt tempo. I går satte Sander tempoet, og det var pænt højt.

Vi havde en god og aktiv eftermiddag på den dejlige naturlegeplads, før vi begav os op og ned ad skrænterne igen for at finde vores bil.

Det var en fin måde at sparke weekenden i gang på, og på motionsfronten har vi god samvittighed, så vi har tænkt os en lørdag i ro og mag.

Læs videre

Dejlig søndag med fødselsdagshygge og solskin

I går var vi med til at fejre Sanders fødselsdag. Det var en dejlig dag med lækker brunch, masser af gaver til fødselsdagsbarnet og en god travetur langs Susåen til Herlufsholm.

Der fik vi fik lejlighed til at beundre den nye skulptur af kunstneren Eva Steen Kristensen. Dronning Margrethe afslørede skulpturen ved kostskolens 450-års jubilæum i lørdags. Jeg synes, at den store bronzeskulptur tager sig virkelig flot ud i de smukke omgivelser ved Herlufsholm.

Læs videre