Randi Glensbo

Et år går hurtigt.

Det er over et år siden, vi fik vores hus sat i stand.

En dejlig julidag sidste år kunne vi vinke farvel til det midlertidige ophold i skurvognen og flytte ind i vores hus igen.

I morges kom alle håndværkerne tilbage igen. Heldigvis kun for en kort bemærkning.

Der var 1-års gennemgang, og de forskellige små fejl og mangler blev bragt i orden. Selv om det  kun var småting, der skulle laves, involverede det en masse mennesker. Der skulle udbedres et eller andet i alle rum i huset – mest de irriterende svindrevner ved loftet. Så det var maleren, der havde mest travlt.

Alt blev ordnet hurtigt og professionelt. Bagefter smøgede vi ærmerne op og fik gjort rent efter de mange håndværkere, så vi var trætte men glade, da vi faldt om i sofaen her til aften.

Det er blevet så let at leje film via forskellige udbydere af film on demand. Det benytter vi os tit af. Det er nemt og ikke særlig dyrt, så efterhånden er det sjældent, at vi lader os nøje med de film, vi kan finde i tv-programmerne.

I løbet af sommeren har vi fået set en god del af de film, vi havde på vores liste over film, vi gerne ville se.

En af de film, der har gjort størst indtryk på mig er Still Alice/Jeg er stadig Alice. Filmen handler om Alice, der er en veluddannet og succesfuld kvinde. Hun er gift og har tre voksne børn og er professor på et universitet. Pludselig en dag begynder hendes hukommelse at svigte. Der er ord der forsvinder, og en dag farer hun pludselig vild på sin sædvanlige løbetur. Hun ved simpelt hen ikke, hvor hun er.

Det viser sig, at Alice er blevet ramt af Alzheimers, og nu følger en periode, hvor hun kæmper hårdt for at forsøge at opretholde sin sædvanlige hverdag til trods for sygdommen.

Uden at fortælle for meget, vil jeg sige, at det er en stærk og vedkommende historie. Julianne Moore er helt fantastisk i rollen som Alice.