Duften af ny bil

I tirsdags var jeg inviteret ind i Aller Huset hos Aller Media til et arrangement, der skulle sætte fokus på en fiks lille bil, Nissan Micra ELLE.

Nissans facebookside har jeg efterfølgende læst, at arrangementet var “en event for modemagasiner og fashion bloggere”. Spørg mig ikke, hvordan jeg lige passer ind der – men jeg var i hvert fald blevet inviteret.

Nu går jeg ikke rundt med aktuelle planer om at skifte bilen ud, men da indbydelsen lokkede med, at  Christine Feldthaus ville komme og tale om Work Life Balance ved arrangementet, besluttede jeg mig lige på stedet for at møde op. Hende har jeg nemlig oplevet for fuld udblæsning en gang før, og lige siden har jeg været lidt vild med hende. Hun er både skarp, rapkæftet, sjov og ikke mindst mægtig underholdende.

Så af sted med mig.

Det var en oplevelse i sig selv at se en lille flig af det imponerende hus, der ligger så flot der på Havneholmen lige ved Bryggebroen.

Det var et par gode timer. Både Feldthaus og den anden taler, Christian Grau – livsstilsekspert og kendt fra tv – der fortalte om bilens udstyr og finesser, var underholdende og fik både smil og latter frem. Der blev også disket op med både vådt og tørt, og der var goodiebags til alle.

Og så var der jo bilen. Jeg kan ikke sige mig fri for at være tiltrukket af duften af ny bil. Så jeg tog mig et par forsvarlige indåndinger.

Det, der duperede mig mest ved køretøjet var, at det er udstyret med en intelligent nøgle. Tænk jer lige, bare man har nøglen på sig, når man går tæt på bilen, så låser den selv op. Ikke noget med at rode desperat i lommer og dametaske efter bilnøglen, mens man forsøger at undgå at give slip på indkøbsposer, børn og hvad man ellers slæber på. Det er da smart.

Der var også en fotograf til stede, der sørgede for, at vi hver især havde mulighed for at blive foreviget sammen med den rappe, lille bil.

Derfor er der i dag helt undtagelsesvis lejlighed til at se giraffen.

Efter besøget hos Aller Media ventede en hyggelig snak med yngste søn på en nærliggende cafe. Dejligt! Så kan man næsten ikke være bekendt at ønske sig mere af en ganske almindelig tirsdag i november.

Læs videre

Læs højt for de små

Da vores børn var små, holdt vi meget af at læse for dem. Faktisk fortsatte vi med at læse højt også efter, at børnene havde lært at læse selv. Det er noget af det bedste at sidde og læse sammen – hyggeligt for både oplæseren og dem, der lytter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det at læse højt for børn stimulerer deres egen læselyst.

Jeg forsøger også at læse lidt for mit barnebarn. Det bliver ikke til så meget endnu. Han har ikke tålmodighed til at få læst højt så længe ad gangen, men lidt har også ret. Vi går også på biblioteket sammen, og det nyder vi. På vores bibliotek hænger et lille skilt på væggen, hvor der står :”Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.” Den tekst er jeg enig i, og en af måderne til at udvikle børns sprog og ordforråd er jo netop at læse for dem.

I øjeblikket er der gang i en læsekampagne hos McDonalds. Kampagnen er sat i søen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Når man køber et Happy Meal, følger der en børnebog med i købet. Kampagnen varer måneden ud. Der er i alt otte forskellige børnebøger – på billedet ses to af dem.

Jeg synes vældig godt om, at man skifter de sædvanlige plastikdimser til børnene ud med en rigtig god børnebog.

Læs videre

Det lugter lidt af en ny støvsuger

Min støvsuger lugtede af brændt plastik, da jeg støvsugede her til morgen. Det opfatter jeg som et vink med en vognstang om, at den synger på allersidste vers. Jeg vidste godt i forvejen, at den var ved at være udtjent.

Der må omgående købes en ny, for jeg får nervøse trækninger bare ved tanken om ikke at have en velfungerende og effektiv støvsuger i huset.

Da jeg havde stillet støvsugeren til side, skyndte jeg mig ud for at nyde den smukke morgen. Det er ikke meget, der slår sådan en septembermorgen med lunt solskin og en snert af kulde i luften. Det var dejligt at gå en rask tur og få frisk luft i lungerne efter episoden med støvsugeren.

Nu skal der studeres tekniske specifikationer på nettet, så jeg er nogenlunde sikker på, hvad jeg går efter, når jeg senere på dagen skal ud og købe ny støvsuger.  Faktisk har jeg været glad for den gamle, så det ender sandsynligvis med en af samme mærke.

Læs videre

Ufrivillig pause

Mine planer for denne formiddag er bl.a. at gøre rent på badeværelset og at røre en bolledej sammen.

Nu er der imidlertid dømt pause. Jeg har nemlig ikke noget vand.

Jeg håber, at pausen ikke bliver af længere varighed, men jeg må i hvert fald nok regne med, at jeg ikke når de planlagte gøremål, mens det stadig er formiddag. Og under alle omstændigheder er det svært at undvære vand i hanen. Men så kan jeg jo meget passende benytte mig af lejligheden til at tænke over, hvor stor en behagelighed det faktisk er at have både koldt og varmt vand til rådighed. Det er jo ikke en selvfølge for alle mennnesker i denne verden.

Desuden er en lille ekstra pause jo ikke til at kimse ad.

Læs videre

Min mors dagbøger

I går kørte vi en tur til Møn.

Det var så varmt, alt for varmt til at foretage sig noget særligt. Så vi valgte at køre en tur ud i det blå og nyde, at der er aircondition i vores bil.

Vi endte altså på Møn, hvor vi ganske vist har været før, men næsten hver gang på Møns Klint. Vi kom til at snakke om, at vi engang i halvfjerdserne besøgte min mor, min søster og hendes børn, mens de ferierede på Møn. Vi var lidt i tvivl om, hvor det var, de var indkvarteret dengang.

Efter min mors død gav min far mig to dagbøger, som min mor har skrevet i gennem årene. Jeg vidste, at der stod noget i en af dem om ferien på Møn, og tog bøgerne frem, for at se, om min mors optegnelser kunne kaste lys over, hvor på Møn den ferie blev holdt dengang. Der stod ganske rigtigt noget om ferien, men ikke noget nærmere om ferieboligens beliggenhed. Det gør ingenting, jeg kan bare spørge min søster om det.

De to dagbøger betyder meget for mig. Jeg tænker på, at jeg er glad for, at min mor skrev dagbog – at hun ikke havde mulighed for at skrive en blog, som jeg gør. Havde hun haft muligheden, havde hun jo nok gjort det, og så havde jeg ikke haft dagbøgerne i dag. Jeg er så glad for at læse i bøgerne – de små notater og strøtanker skrevet med den håndskrift, som jeg kender så godt.

Når jeg stikker næsen ned i bøgerne, synes jeg endda, at jeg svagt kan fornemme duften af min mors parfume.

Al den moderne teknologi er glimrende, men en blog på internettet kan efter min mening ikke helt hamle op med en dagbog med fine, tynde sider fyldt med håndskrevne erindringer.

Læs videre