Når man falder i staver over andres travlhed

redekasse

I går var jeg lidt længere om gulvvasken, end jeg plejer at være. Hver gang jeg kom i nærheden af vinduerne ud mod haven, måtte jeg nemlig lige stå lidt og iagttage travlheden derude.

En musvit var ved at flytte ind i den gamle redekasse i pæretræet. Der blev samlet redemateriale, og den lille fugl smuttede – tilsyneladende utrættelig – ud og ind ad hullet i redekassen.

Vi har redekasser flere steder rundt omkring i haven, og der plejer at være rift om dem. Det er så hyggeligt at kunne følge småfuglene tæt på, når de bygger rede, ruger, fodrer unger og ikke mindst, når ungerne flyver fra reden.

Læs videre

Lidt nyt fra Kählers lagersalg

hammershoikande

Vi har haft en travl weekend, men jeg nåede heldigvis alligevel et smut forbi Kählers lagersalg i Næstved.

Jeg var på jagt efter en Hammershøi kande som dem på billedet – bare i hvid. Jeg havde  ødelagt vores eneste ordentlige kande, så der var brug for en ny.

Jeg var heldig at få den fine kande med hjem samt endnu en kop til samlingen.

Læs videre

Et lille citat

etlillecitat

For mig er det en glæde og ære, når et lille citat fra en af mine boganmeldelser bliver trykt på en bog. Jeg bliver da ærligt talt en lille smule stolt.

På billedet ses et citat trykt på smudsomslagets flap på De svære år af Elizabeth Jane Howard.

Læs videre

Julen varer lige til påske

snepaagrene

Man siger jo, at julen varer lige til påske – så med lidt god vilje kan man vel sige, at vi har fået hvid jul.

I hvert fald står vores juletræ i parasolfoden på terrassen med grenene tunge af sne. Det er pyntet på fint, som det kan gøres.

Rigtig god påske til alle, der læser med her.

Læs videre