Dyr i skoven

Da jeg gik min formiddagstur så jeg noget sjovt. Langs stien, jeg gik på, hang fine tegninger af forskellige dyr.

Vi har en naturbase i området, som bruges en del af skoleklasser, og jeg kunne høre masser af barnestemmer i nærheden, så jeg var ikke i tvivl om, at tegningerne indgik i en eller anden form for undervisning. Jeg fandt ud af, at børnene skulle skrive ned, hvad de forskellige dyrs fødder hedder.

Det må være skønt for børnene, når undervisningen foregår ude i naturen, og det var sjovt for mig at se alle dyretegningerne i træerne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Når noget er for pænt til at smide ud

Pæn emballage som f.eks æsker og dåser har jeg svært ved at smide ud. Jeg prøver at finde genbrugsmuligheder.

Den dåse, jeg opbevarer mine opvasketabletter i, har for længe siden rummet spiselige lækkerier. Så stod den nogle år bagest i et køkkenskab, indtil jeg en dag stod og manglede en dåse til opvasketabletter. Jeg synes, der er noget hyggeligt over at genbruge sådan en gammel dåse frem for at købe en ny.

Gem

Læs videre

Støvsugerhistorien gentager sig

I sidste uge måtte vi købe et nyt mundstykke til vores støvsuger. Det gamle var helt kaput, så der var ingen vej uden om. 425 gode, danske kroner kostede sådan et nyt mundstykke, men da støvsugeren jo ikke er meget værd uden mundstykke, var der ingen vej uden om.

For at det ikke skal være løgn, nåede vi lige at glæde os en dag eller to over at støvsuge med det nye mundstykke, før der skete noget igen. Støvsugeren begyndte at lugte lidt brændt. Fuldstændig som det skete med vores forrige støvsuger, som jeg fortalte om i et indlæg for mere eller mindre præcis fem år siden. Så vidste vi godt, hvad klokken var slået. Ny støvsuger.

For at det hele ikke skal være helt til Klods Hans, har vi betilt en støvsuger, der er helt mage til den gamle. Så kan vi da i det mindste få glæde af det nyindkøbte mundstykke på et tidspunkt. Måske.

Faktisk synes jeg, at en støvsuger bør holde mere end fem år, men på grund af min allergi støvsuger vi nok mere end de fleste. Nu må vi se, hvor længe vi er om at slide den næste op.

Læs videre

Set igennem min paraply

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om at være ude i regnvejr. Jeg undgår det så vidt muligt. I de senere dage har det bare regnet næsten hele tiden, og jeg har svært ved at undvære mine gåture. Så er der jo ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og gå ud i regnen. I den forbindelse er jeg ret glad for, at jeg for nylig har købt mig en gennemsigtig paraply. Så kan jeg nemlig gemme mig helt under/bag paraplyen og alligevel se, hvor jeg går – og lidt af omgivelserne. Det er da ret praktisk.

Men vådt er det. Og gråt er det. Jeg glæder mig til tørvejr og til, at verden igen bliver i farver.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Falster i bygevejr

I går var den sidste feriedag denne sommer for Henriks vedkommende, og vi havde bestemt os for at tilbringe dagen på Falster.

Der var nogle steder, vi gerne ville se. Det første var Møllebanken ved Nørre Vedby, som optræder i Helene Stranges bøger om Sværkeslægten og Priergårdsslægten.

Heldigvis var det stadig tørvejr, da vi nåede Nordfalster, så vi fik mulighed for at strække benene og nyde udsigten fra Møllebanken. Jeg forestillede mig, hvordan omgivelserne mon så ud i 1800-tallet, hvor handlingen i bøgerne udspiller sig.

Senere blev vores udflugt præget af meget kraftige byger, så vi opgav en spadseretur i Parken ved Corselitze, som vi ellers havde sat næsen op efter. Vi var der sidste sommer og havde lyst til se det smukke sted igen.

Billedet er fra Hesnæs og er taget mellem et par meget kraftige byger. Vi vender tilbage til dejlige Falster en anden dag, hvor der er lidt længere mellem bygerne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre