Hjemmearbejde

I starten af firserne havde Henrik og jeg hvert sit job, to små børn og en noget anstrengt økonomi. Det med økonomien ville vi gerne forsøge at rette lidt op på, så vi fik noget hjemmearbejde. Så kunne vi bruge vores sparsomme fritid på at prøve at tjene lidt ekstra håndører.

Vi syede JacoForm sko. De var meget, meget populære i 70’erne og 80’erne. Måske især blandt pædagoger og folkeskolelærere?

Vi var på besøg på fabrikken en eftermiddag, hvor vi blev instrueret i, hvordan skoene skulle syes. Og så fik vi ellers 100 par med hjem. Vi havde en måned, så skulle de være færdige. Så vi syede i hvert ledigt minut. Det var hårdt ved fingrene at sy i det kraftige læder. Begyndelsen og afslutningen på syningen var lidt speciel. Den kunne jeg ikke rigtig hitte ud af at lave. Men det kunne Henrik. Så det blev hans del af arbejde, så syede jeg det ind imellem.

Da vi havde syet de 100 par mørkebrune fodformede sko, havde vi tjent godt og vel trehundrede kroner. Og vi havde brugt mange timer. Så vi indså, at det nok ikke var noget, der kunne hænge sammen i det lange løb. Men vi fik afleveret skoene, og de blev godkendt. Og vi var en erfaring rigere. De følgende år kunne vi ikke se et par mørkebrune JacoForm sko uden at smile lidt ved tanken om, at det måske var et par, vi havde syet.

Nu bliver skoene ikke syet i Danmark længere. Det arbejde er  vistnok flyttet til  Polen. Man ser ikke den klassiske fodformede JacoForm model så meget i gadebilledet længere, men man ser den da. For et par år siden var de endda ved at blive lidt kultagtige og blev lavet i forskellige fancy farver. Jeg ved ikke, om den fornyede interesse har lagt sig igen, eller der stadig er lidt retromode over skoene?

Læs videre

En kærlig hilsen

Som jeg fortalte i går, står der erantis og vintergækker og lyser op ude i haven.

Vi har fået dem af min far. Han  døde for næsten ni år siden. Men  hvert forår, når vores erantis og vintergækker kommer frem, opfatter jeg dem som en kærlig hilsen fra far. Jeg kan se ham for mig, som han så ud den forårsdag, da han energisk greb en spade og gravede de små forårsbebudere op ude i sin egen have for at give dem til os.

De blomster, vi fik dengang, er blevet til mange flere i årenes løb, så nu er der et helt blomsterflor, der under æbletræet. Den smukkeste, kærlige hilsen fra min far. En hilsen, jeg glæder mig til hvert forår.

Læs videre

Christel igen

Som jeg tidligere har fortalt, samlede jeg på Christel tegninger som barn.

Tegningen her er ikke fra dengang, men et genoptryk lavet som kort. Det er min søde søster, der har fundet kortet og sendt det til mig. Jeg kan slet ikke blive færdig med at kigge på det. Jeg er stadig vild med Christel’s tegninger.

Læs videre

Blender-ballade

Som fødevareallergiker er jeg nødt til at lave stort set al min mad fra bunden. Jeg kan blandt andet ikke tåle mælkeprodukter og bruger derfor tit rismælk, som jeg foretrækker at lave selv. Derfor er jeg nødt til at have en ordentlig blender. Jeg har gennem årene testet mig igennem en hel del  blendere af forskellige mærker. Nogle har jeg haft i rigtig lang tid, andre i rigtig kort tid. Den seneste holdt kun i godt og vel tre måneder. Så var den utæt. Og for at det ikke skulle være løgn, var der samtidig en halv lille pakning/dims i min rismælk. Havde der så bare været en hel pakning, så havde jeg da været sikker på, at jeg ikke havde fortæret den anden halvdel. Det er lidt ligesom at finde en halv orm i et æble.

Nå, men jeg har selvfølgelig reklameret over blenderen og også fået en anden. På den nye model jeg fik, var der lavet lidt om på knivdelen, så måske holder den bedre end den gamle. Man har da lov at håbe.

Men nu skal det være slut. Inden den nye blender her står af, skal jeg have researchet ordentligt og fundet frem til verdens bedste blender. Koste hvad det vil. Det må da være muligt at finde en, der både kan blende ordentligt og holde mere end et par måneder – også ved dagligt brug.

Hvis nogen ved hvilken blender, der er markedets bedste, så vil jeg være glad for at få et tip.

Læs videre

Moderne husførelse

Da jeg for mange år siden som 13-14 årig havde madlavning i skolen, fik vi udleveret  bogen Moderne husførelse – En lærebog for skolekøkkener og nybagte husmødre. Bogen er udgivet i 1961, så den er ved at ha’ nogle år på bagen.

Jeg bruger stadig bogen, ikke mindst fordi jeg i tidens løb har noteret forskellige opskrifter på de dertil indrettede sider. Bogen har kendt bedre dage, den er ved at være temmelig slidt, men jeg vil aldrig skille mig af med den.

I afsnittet Tekniske hjælpemidler står der bl.a følgende:

Et Køleskab
vil i mange hjem betyde en stor lettelse, især hvis man har brug for at købe ind til flere dage ad gangen.
Hvis det kun er meningen at bruge køleskabet til en enkelt flaske mælk og et stykke leverpostej og lignende, kan det være en ret stor luksus at anskaffe et køleskab, som også koster noget i drift. Men er opbevaringsforholdene for mad iøvrigt dårlige, kan sikkert mange tilfælde af sommer-roskildesyge undgås ved hjælp af køleskabet, og selv om køleskabet måske ikke er nødvendigt fra første færd, er det nok et af de tekniske hjælpemidler, man skal sætte på ønskedsedlen til senere anskaffelse – ikke mindst til børnenes mælk og efterhånden som de frosne varer vinder frem.

Jeg er glad for, at jeg har den bog endnu, den er fuld af guldkorn. Hvad med dette her f.eks.:

I vide kredse er det stadig skik og brug at servere tyk, opbagt sovs til snart sagt alle kødretter, og der er vist ikke tvivl om, at mange overflødige kilo stammer fra sovseskålen.

Billederne i bogen er også et studie værd. Der er så mange fine ting på de billeder, som mange nok godt kunne tænke sig at få fingre i. Og så er der jo opskrifterne ikke at forglemme. Der er opskrifter på alt lige fra melboller til æbleflæsk og bankekød.

Der er så meget, jeg har lyst til at fortælle fra den bog, så den vender jeg nok tilbage til en anden gang.

Læs videre
1 18 19 20