Hvem har sagt, at det skal være nemt …

Efter at have skrevet til COOP og rykket for et svar på min henvendelse ang. udvalget af økologisk frugt, grønt og kød i deres butikker her i Næstved og omegn har jeg nu endelig fået en mail.

COOP har simpelt hen brugt tre uger på at beslutte sig til at sende min mail videre til vores lokale SuperBrugs. Det havde de nu ikke behøvet, jeg klager nemlig jævnligt min nød til personalet i Brugsen. Jeg var mere interesseret i, at få COOP til at tage stilling til, om de som en af de store spillere indenfor dagligvarer gør det godt nok med hensyn til økologi. Det besluttes jo centralt, hvilke varer der indgår i sortimentet.

SuperBrugsen svarede til gengæld i løbet af to timer. Man havde snakket om det og ville gerne indrømme, at hvad frugt og grønt angår, skal det blive bedre. Fersk kød prøver de stadig at “disponere i forhold til salg.”

Jeg er ikke helt vildt tilfreds med resultaterne af min lille kampagne, men jeg giver ikke op endnu.

Læs videre

Hvad skal man tro – om overtro

Her til morgen, da jeg gik min morgentur, løb en sort kat over stien foran mig. Helt automatisk formede mine læber et stille 7-9-13, og jeg drejede hovedet og antydede et spyt over venstre skulder.

Jeg banker også under bordet. Hvis jeg spilder salt, kaster jeg lidt af det over venstre skulder. Jeg går ikke under stiger. Jeg er heller ikke glad, når jeg får knust et spejl, men jeg har vist baldret så mange, at det rækker til det meste af et liv. Og sådan er der så meget.

Det er en lille smule flovt, men jeg tør ikke rigtig lade være med at udføre de der små manøvrer, der angiveligt skal afværge ulykker. Jeg gør det “for en sikkerheds skyld.” Man skal jo ikke udfordre hverken skæbnen eller Nemesis, vel?

Selv om det er en anelse flovt at være lidt overtroisk er det på en måde også hyggeligt, for det er jo noget, man har med hjemmefra. Jeg kan da tydeligt huske, at især min mor altid gjorde opmærksom på de ting,  man skulle vare sig for. Når jeg synger i brusebadet om morgenen, kan jeg somme tider høre hendes stemme for mig, når hun sagde: ” Den, der synger fra morgenstunden, græder inden aften.”

Jeg vil ikke betegne mig selv som meget overtroisk, men jeg kan ikke nægte, at der ligger lidt af det på rygmarven.  Det er en del af min bagage fra barndommen.

Læs videre

Påskeminde fra barndommen

Da jeg var barn, fik jeg et år til påske en lille gul høne. Den var lavet af noget hård plastik af en slags. Når man trykkede den på ryggen, lagde den et æg – et lille likøræg.

Det er mange år siden, jeg har set sådan en høne. Mon man stadig kan finde sådan én et eller andet sted?

Læs videre

Gratis refleksveste

I onsdags bestilte jeg refleksveste hos TrygFonden.

I dag lå de allerede i min postkasse.

Vestene er rare at have, nu hvor dagene bliver kortere, og man skal færdes på cykel og til fods i de mørke timer.

Vestene fås til voksne i one size og til børn i tre forskellige størrelser. Man kan bestille tre veste pr. hustand – ganske gratis. Bestil her.

Læs videre

Papæg

Da jeg var barn, elskede jeg de blanke, farvestrålende papæg, man kunne være heldig at få til påske fyldt til bristepunktet med chokolade, karameller, likøræg og andet mundgodt. Det var selvfølgelig herligt at få slik, men for mig var det selve papægget, der var det bedste. Jeg kunne kigge og kigge på de fine dekorationer på de æg. Jeg kunne næsten ikke se mig mæt på dem.

Mine egne drenge har også fået papæg med lækkert indhold til påske.

Sander skal selvfølgelig også have et fint papæg. Hans farmor kan umuligt vente til næste år eller næste igen med at give ham påskeæg. Han spiser selvfølgelig ikke slik – han er jo kun 10 måneder. Men så må vi bare finde på noget andet at putte i ægget.

I øvrigt vil han sikkert synes, at ægget i sig selv er mægtig interessant.

Læs videre