Eden Rose – den smukkeste rose

edenrosedensmukkesterose

Man må heldigvis gerne gentage sig selv på sin egen blog. Det gør jeg i hvert fald.

Jeg kan nemlig ikke lade være med endnu en gang at fortælle, hvor vild jeg er med mine roser.

Jeg har ikke spor forstand på roser. Jeg kender ikke navnet på ret mange roser. Jeg synes bare, at nogle af dem er fuldstændig vidunderlige.

Min favorit er, som trofaste læsere af bloggen ved, Eden Rose. Jeg er så heldig at have to store, kraftige  eksemplarer af slagsen, og de blomstrer helt overdådigt lige nu. Jeg kan sket ikke se mig mæt på de roser. Jeg er fuldstændig betaget af dem.

Hver gang jeg har et ærinde udenfor, må jeg lige et smut forbi roserne for at nyde dem. Jeg har også taget et utal af billeder af de roser. Jeg kan simpelt hen ikke lade være.

Som nævnt har jeg skrevet om mine roser før. Du finder et par af de gamle indlæg her og her.

Læs videre

Jordbær fra egen have

jordbaerfraegenhave

Den tid, hvor jeg sætter allerstørst pris på at have en køkkenhave, er uden tvivl  nu i jordbærsæsonen.

I efteråret satte Henrik et par rækker jordbærstiklinger i et højbed. Nu kvitterer planterne allerede med store, flotte bær. Planterne i højbedet ser ud til at give større bær end de planter af samme sort, vi har et andet sted i urtehaven.

Jeg er vild med jordbær. Der findes ikke noget spiseligt, jeg sætter mere pris på end jordbær. Derfor  er det lykken at kunne hente skønne, velsmagende, økologiske jordbær ind fra haven. Jordbær fra egen have er bare de allerbedste.

Læs videre

Noget om radiser og indsamling af frø

nogetomradiserogindsamlingaffroe

Indlægget indeholder reklamelink.

Vi er begyndt i det små at eksperimentere med at indsamle frø fra havens planter. I år har vi sået radisefrø, som vi høstede i haven sidste år. Det har været en succes. Vi har fået masser af fine økologiske radiser. Desværre er sneglene også glade for dem, men der er nok til både dem og os. Sidste år købte vi økologiske radisefrø hos Økohaven.

Min far var glad for radiser og dyrkede dem altid i haven, da jeg var barn. En håndfuld radiser blev anrettet med et lille stykke af toppen bevaret  til at holde i og en lille bunke groft salt på tallerkenen til at dyppe i. Og så blev radiserne ellers spist med velbehag til en ostemad. Sådan kan jeg ikke spise radiser. De er for stærke for mig på den måde. Jeg foretrækker dem i tynde skiver som pynt på en rugbrødsmad eller i en salat.

I år har vi altså masser af radiser, som vi har fået helt gratis, da vi selv har indsamlet frøene. Det får ikke radiserne til at smage dårligere – snarere tværtimod.

Vi høstede også salatfrø sidste år, men dem har vi ikke været helt så heldige med. Der er ikke så mange af frøene, der er blevet til noget. Men vi vil helt sikkert fortsætte med at eksperimentere med indsamling af frø.

Læs videre

Projekt plæneforskønnelse

 

proektplaneforskoennelse

Indlægget indeholder reklamelinks.

Vores græsplæne har længe været ret ujævn og forsømt.

Den har været under angreb af gåsebiller. Den er fuld af mos. Faktisk er det mere en mosplæne end en græsplæne, for nu at være helt ærlig. Men nu skal den være pænere og mere robust.

Vores robotplæneklipper, der er ret ny her på matriklen, har vist sig at være en stor hjælp i forhold til projekt plæneforskønnelse. Ikke alene klipper den græsset, den har også meget tydeligt vist os ujævnhederne i plænen. Så vi har været klar over præcis, hvor der trængte til at blive jævnet ud. Det har vi så gjort løbende i den senere tid. Nu er plænen så jævn, at robotten kan køre uhindret rundt.

Som en ekstra gevinst bryder mosset sig ikke om, at robotten utrætteligt kører rundt og “tromler” det.

Vi (Henrik) har været i gang med en rive og har fjernet bunker af mos.

Næste trin er, at plænen skal luftes, have en omgang kompost blandet med sand og til sidst en eftersåning. Vi har allerede købt økologiske græsfrø. Kompost har vi. Så nu mangler vi bare at få købt lidt sand hjem. Vi glæder os til at se, om vi kan få noget, der ligner en rigtig græsplæne, ud af det.

Læs videre

Læst i maj 2020

laestimaj2020

Reklame – bøger modtaget som anmeldereksemplarer.

I løbet af maj har jeg læst en stak virkelig gode bøger. Det har faktisk været en helt usædvanligt god måned, hvad læsestof angår.

Onde piger af Alex Marwood er en krimi helt udover det sædvanlige. Den er nemlig ikke bare en krimi – den er så meget mere. Onde piger er ikke alene spændende, men også en gribende fortælling om svigt, social ulighed og om aldrig at blive færdig med at sone sin skyld. Bogen tegner et meget troværdigt billede af et miljø, som ikke just kan beskrives som værende på livets solside.

Hungerhjerte af Karen Fastrup er en intens, medrivende og yderst vedkommende roman om et forløb med psykisk sygdom. Læseren møder Karen på et tidspunkt, hvor hun bryder sammen og bliver akut indlagt på en psykiatrisk afdeling. Senere fortæller Karen, hvad der er sket i hendes liv i tiden før indlæggelsen, ligesom der bogen igennem er tilbageblik på forskellige hændelser og oplevelser fra hendes barndom.

Et mere enkelt liv af Anna Fredriksson er andet bind i forfatterens store familiefortælling om mødre og døtre. Romanen er en varm og dejlig fortælling om tilgivelse og forsoning og om at turde indgå i nære relationer uden at behøve at give slip på sine personlige drømme.

Satans sommer af Kim Faber og Janni Pedersener andet selvstændige bind i krimiserien om Martin Juncker og Signe Kristiansen. Der er spænding og højt tempo hele vejen igennem samtidig med, at man som læser får lov til at lære både Signe og Juncker bedre at kende. De er begge to fulde af hemmeligheder.

Villa Serenas hemmelighed af Domenica de Rosa er en skøn, romantisk og stemningsfuld historie. Tonen er let og humoristisk, og personskildringerne farverige og rammende. Siderne vender næsten sig selv i denne dejlige og hyggelige feel good-roman.

Vildskud af Julie Hastrup er ottende bind i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm. Jeg er kæmpestor fan af Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. De er allesammen så spændende og velskrevne. Jeg troede egentlig ikke, at serien kunne blive bedre, men det kunne den alligevel. For Vildskud er i en liga for sig. Det er en utrolig spændende og intens roman om sorg, hævntørst og selvtægt.

En pige uden lige af Marc Levy er en rigtig sød kærlighedshistorie. Tonen i romanen er let, afslappet og fuld af humor. Jeg må sige, at jeg har været godt underholdt af denne varme, underfundige og ret sjove historie.

Læs videre