Påskeminde fra barndommen

Da jeg var barn, fik jeg et år til påske en lille gul høne. Den var lavet af noget hård plastik af en slags. Når man trykkede den på ryggen, lagde den et æg – et lille likøræg.

Det er mange år siden, jeg har set sådan en høne. Mon man stadig kan finde sådan én et eller andet sted?

Læs videre

Gratis refleksveste

I onsdags bestilte jeg refleksveste hos TrygFonden.

I dag lå de allerede i min postkasse.

Vestene er rare at have, nu hvor dagene bliver kortere, og man skal færdes på cykel og til fods i de mørke timer.

Vestene fås til voksne i one size og til børn i tre forskellige størrelser. Man kan bestille tre veste pr. hustand – ganske gratis. Bestil her.

Læs videre

Papæg

Da jeg var barn, elskede jeg de blanke, farvestrålende papæg, man kunne være heldig at få til påske fyldt til bristepunktet med chokolade, karameller, likøræg og andet mundgodt. Det var selvfølgelig herligt at få slik, men for mig var det selve papægget, der var det bedste. Jeg kunne kigge og kigge på de fine dekorationer på de æg. Jeg kunne næsten ikke se mig mæt på dem.

Mine egne drenge har også fået papæg med lækkert indhold til påske.

Sander skal selvfølgelig også have et fint papæg. Hans farmor kan umuligt vente til næste år eller næste igen med at give ham påskeæg. Han spiser selvfølgelig ikke slik – han er jo kun 10 måneder. Men så må vi bare finde på noget andet at putte i ægget.

I øvrigt vil han sikkert synes, at ægget i sig selv er mægtig interessant.

Læs videre

Hjemmearbejde

I starten af firserne havde Henrik og jeg hvert sit job, to små børn og en noget anstrengt økonomi. Det med økonomien ville vi gerne forsøge at rette lidt op på, så vi fik noget hjemmearbejde. Så kunne vi bruge vores sparsomme fritid på at prøve at tjene lidt ekstra håndører.

Vi syede JacoForm sko. De var meget, meget populære i 70’erne og 80’erne. Måske især blandt pædagoger og folkeskolelærere?

Vi var på besøg på fabrikken en eftermiddag, hvor vi blev instrueret i, hvordan skoene skulle syes. Og så fik vi ellers 100 par med hjem. Vi havde en måned, så skulle de være færdige. Så vi syede i hvert ledigt minut. Det var hårdt ved fingrene at sy i det kraftige læder. Begyndelsen og afslutningen på syningen var lidt speciel. Den kunne jeg ikke rigtig hitte ud af at lave. Men det kunne Henrik. Så det blev hans del af arbejde, så syede jeg det ind imellem.

Da vi havde syet de 100 par mørkebrune fodformede sko, havde vi tjent godt og vel trehundrede kroner. Og vi havde brugt mange timer. Så vi indså, at det nok ikke var noget, der kunne hænge sammen i det lange løb. Men vi fik afleveret skoene, og de blev godkendt. Og vi var en erfaring rigere. De følgende år kunne vi ikke se et par mørkebrune JacoForm sko uden at smile lidt ved tanken om, at det måske var et par, vi havde syet.

Nu bliver skoene ikke syet i Danmark længere. Det arbejde er  vistnok flyttet til  Polen. Man ser ikke den klassiske fodformede JacoForm model så meget i gadebilledet længere, men man ser den da. For et par år siden var de endda ved at blive lidt kultagtige og blev lavet i forskellige fancy farver. Jeg ved ikke, om den fornyede interesse har lagt sig igen, eller der stadig er lidt retromode over skoene?

Læs videre

En kærlig hilsen

Som jeg fortalte i går, står der erantis og vintergækker og lyser op ude i haven.

Vi har fået dem af min far. Han  døde for næsten ni år siden. Men  hvert forår, når vores erantis og vintergækker kommer frem, opfatter jeg dem som en kærlig hilsen fra far. Jeg kan se ham for mig, som han så ud den forårsdag, da han energisk greb en spade og gravede de små forårsbebudere op ude i sin egen have for at give dem til os.

De blomster, vi fik dengang, er blevet til mange flere i årenes løb, så nu er der et helt blomsterflor, der under æbletræet. Den smukkeste, kærlige hilsen fra min far. En hilsen, jeg glæder mig til hvert forår.

Læs videre