Genbrug på den allerbedste måde

Sander har fået en retro lampe til sit værelse. Det er lampen fra hans fars gamle børneværelse.

Vi købte lampen til sønnikes værelse, allerede inden han blev født. Det var dengang, der gerne måtte være farver på alting og dengang, man godt kunne finde på at hænge en rød lampe op i børneværelset, selv om man ikke vidste, om det var en pige eller en dreng, man ventede.

Da vi senere flyttede til nyt hus, fulgte lampen med og kom til at hænge i sønnikes nye værelse.

Lampen blev aldrig skiftet ud, så den hang der stadigvæk, da værelset ikke længere var et decideret  børneværelse men et teenageværelse. Den hang der endnu, da ungerne var fløjet fra reden, og værelset var blevet til gæsteværelse.

Vi skiftede først lampen ud i forbindelse med, at vi satte huset i stand. Vi nænnede ikke at smide den ud. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har svært ved at smide mine børns aflagte ting ud, og desuden er den slags lamper jo blevet moderne igen.

Nu får lampen nyt liv i Sanders nye værelse. Det er da genbrug på den allerbedste måde.

Læs videre

Kongehuset

Overskriften kunne antyde, at jeg har en historie om den royale familie i ærmet, men det har jeg altså ikke. Den slags overlader vi til ugebladene. Det her handler om noget helt andet.

Ude i Hesede skov ligger forskellige rigtig pæne huse.

Et af husene minder om  et hus, jeg boede i, da jeg var barn. Vi boede der ikke meget mere end et års tid, men jeg har rigtig mange barndomsminder fra lige præcis den periode. Jeg fyldte fem år, mens vi boede der. Huset lå midt ude i en skov, og det var fantastisk at bo der og have hele skoven som legeplads.

Jeg kan huske, at vi børn samlede grankogler i skoven i stor stil. Jeg mener, at mine forældre brugte dem til optænding, når der skulle fyres op i komfuret i køkkenet. Jeg kan også huske fra den tid, hvordan jeg sammen med min storesøster gik det pænt lange stykke vej ad grusvejen hen til vores nærmeste nabo og købte  mælk ved stalddøren. Jeg kan huske, at jeg var meget benovet over, at min søster kunne svinge spanden hele vejen rundt i luften uden at spilde en eneste dråbe mælk.

Mange af den slags hyggelige minder dukker op, når jeg går forbi huset i Hesede skov.

Huset hedder Kongehuset. Det er et passende navn til sådan et hus. Der bor vist ikke nogen i det, men det ser ud til, at jægerne benytter huset, når der er større jagter.

Læs videre

Herregårdshaven på Rønnebæksholm

Da vi i eftermiddags kom lige forbi Rønnebæksholm besluttede vi os for lige at smutte ind og kigge på herregårdshaven. Selv om vi bor ret tæt på, har vi ikke set den før.

Det er da for galt.

Da Ellen for nogen tid siden fortalte om haven, lovede jeg mig selv, at nu skulle jeg altså snart se at få gjort alvor af at se den. Det blev så i dag.

Haven var absolut et besøg værd. Havesæsonen synger ganske vist på sidste vers, men det betød ikke det store. Også på en grå oktoberdag var der meget at kigge på. Haven fortjener, at man sætter bedre tid af til besøget, end vi gjorde i dag, for der er virkelig mange interessante vækster at kigge nærmere på.

Vi blev i hvert fald enige om, at vi vil aflægge haven et besøg igen en anden god gang. Næste gang bliver det lidt tidligere på sæsonen, hvor det hele præsenterer sig allerbedst.

Læs videre

Hortensia igen – denne gang i vase

Den kraftige regn i forgårs var hård ved en af mine hortensiaer.

Det er en lille hortensia, som jeg købte sidste år.

I år havde den kun to blomsterhoveder. Til gengæld var de store.

Da regnvejret stod på, og blomsterhovederne blev tunge af vand, kunne de spinkle stilke ikke bære dem længere. Begge stilke bukkede under for presset.

Selv om jeg synes, at hortensiablomster er meget smukke i buketter, nænner jeg normalt aldrig at tage nogen ind fra haven. Det var jeg så nødt til at gøre med disse to, hvis jeg fortsat ville have glæde af dem.

Nu står de i en vase i køkkenet, så vi kan nyde synet af dem, mens vi gør rent og pakker ud.

Læs videre

Logolabels og ærgrelser

Vi har lige fået monteret nye rullegardiner i hele huset.

De er pæne. De er enkle. De er hvide.

Da de blev monteret, fik jeg mig noget af en overraskelse. I nederste, højre hjørne på hvert gardin sad et logoklistermærke. Mærket var sort. Det så virkelig ikke pænt ud på de nye, jomfrueligt hvide gardiner.

Jeg gik i flæsket på forhandleren/montøren. Jeg spurgte ham først og fremmest, om mærkerne kunne fjernes uden at efterlade mærker eller limrester, der over tid ville gulne og give grimme mærker. Det kunne han sandelig ikke garantere, for han havde oplevet hos en anden kunde, at mærkerne ikke kunne fjernes uden kedelige konsekvenser. Og han ville i hvert fald ikke tage ansvar for, at mærkerne blev fjernet. Han endte med at sige, at jeg måtte tage diskussionen med producenten.

Jeg ringede omgående til producenten og forelagde problemet og fik den besked, at den diskussion måttte jeg tage med forhandleren!

Efter en masse snak frem og tilbage aftvang jeg kundeservice i gardinfirmaet et løfte (som senere blev gentaget overfor forhandleren) om, at hvis der indenfor fem år kommer mærker på gardinerne som følge af fjernelse af klistermærkerne, vil jeg få dem byttet til nye.

I dag har jeg modtaget en mail fra en person i gardinfirmaet, der belærer mig om, at jeg har “investeret i et brand og ikke i et tilfældigt no name-produkt.”  Han mener, at jeg bør være stolt af mine gardiner og deres logolabels.

Jeg har bare ikke noget behov for at gøre mit hjem til en reklamesøjle for et gardinfirma – brand eller ej. Jeg har ikke behov for at signalere, at mine gardiner er et brand. Jeg vil helt enkelt bare gerne have pæne gardiner. Gardiner der ikke hænger og råber reklamebudskaber ud fra hvert eneste vindue i hele huset.

Er det for meget forlangt?

Vi har selvfølgelig fjernet alle klistermærkerne.

Umiddelbart er der ikke noget at se, der hvor de har siddet, men hvis der er limrester tilbage, der f.eks. ved udsættelse for sollys gulner og laver mærker, så bliver der ballade.

(I virkeligheden så det værre ud end på billedet, hvor gardinet ser lidt gråt ud. Det er altså hvidt – og logoet kulsort.)

Læs videre