Masser af minder dukker op

Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os –  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Læs videre

Kvalitetstid

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har kunnet fordrage udtrykket kvalitetstid.

Jeg har altid ment, at det er et begreb, der blev opfundet af folk, der var for lidt sammen med deres børn og derfor havde brug for at bilde sig selv og andre ind, at den smule tid, de tilbragte i selskab med ungerne, var eksta god og meningsfuld.

Kvalitetstid.

Men i dag har jeg alligevel lyst til selv at bruge ordet som overskrift på mit blogindlæg.

Kvalitetstid – det er faktisk lige det perfekte ord til at beskrive min eftermiddag i dag. Jeg har nemlig brugt eftermiddagen på at beundre og nusse mit lille, dejlige barnebarn.

Læs videre

Til mit barnebarn

Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg et par bøger som gave, da jeg blev farmor. Den ene hedder Til mit barnebarn – og den er det så meningen, at jeg nærmest selv skal skrive. I bogen er der nogle spørgsmål, som jeg skal besvare og på den måde fortælle mit barnebarn om mit liv.

Spørgsmålene i bogen lægger op til, at man fortæller om hele sit liv lige fra barndommen med skolegang, pligter og fritidsinteresser. Der følger spørgsmål om uddannelse, arbejde og løn. Der er spørgsmål, der leder til at fortælle om andre familiemedlemmer og spørgsmål om bryllup og andre store begivenheder i livet.

Bogen beder også om svar på, hvad der er det bedste og det værste, man har oplevet. Man bliver  desuden bedt om at fortælle om egne børn og om, hvad man håber for sit barnebarn og dets fremtid.

Bogen rummer mange flere spørgsmål, hvis besvarelser tilsammen tegner et billede af den person, der skriver til sit barnebarn.

Alt i alt en rigtig dejlig bog, som jeg glæder mig meget til at skrive i.

Læs videre

Bedstefar eller farfar

Jeg talte fornylig med en bekendt om dette her med at blive kaldt farfar/morfar eller bedstefar. Han er både farfar og morfar men bliver kaldt bedstefar.

Vores snak fik mig til at tænke på noget fra min barndom. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret, når min fætter og kusine sagde morfar og mormor til min farfar og farmor. For det syntes jeg jo ikke, at de “hed”. Men eftersom min farfar og farmor jo var morfar og mormor til min fætter og kusine, så havde de jo retten på deres side.

Men alle de forskellige “navne” kan nok forvirre mindre børn – så måske er det meget praktisk at lade alle børnebørnene sige bedstefar og bedstemor. For nemheds skyld.

I vores tilfælde bliver det ikke noget problem. Vi har tre sønner – ingen døtre, så vi bliver “kun” farfar og farmor.

Læs videre

Børneeksem for voksne

Det var meningen, at familien skulle samles her hjemme hos os nu på søndag. Vi skulle holde lidt fødselsdag for min søde mand, der har haft fødselsdag her i ugens løb.

Nu er det så desværre gået sådan, at vi må aflyse.

Jeg er en af dem, der har passet så godt på mit børneeksem, at jeg har det endnu i en alder af 55 (prøver at ta’ det lidt humoristisk!).

Nu er jeg så rendt ind i (endnu) en infektion. Eksemet er rigtig slemt og jeg skal spise bredspektret penicillin de næste 10 dage.

Det er jo i sig selv ikke særlig skønt, vel?

Men det er da ekstra ærgerligt, når det er skyld i, at man må aflyse en sammenkomst, man har gået og glædet sig til.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er sådan nogle infektioner ikke nogen spøg. Jeg er panisk ræd for at komme til at smitte nogen med infektionen og gør alt for at undgå det.

I dag talte jeg med lægen om risikoen for at smitte, når  man har en bakterieinfektion i huden. Vi blev enige om, at det ville være at udsætte mit fire uger gamle barnebarn for en unødig risiko, hvis jeg er sammen med ham, mens mit eksem er inficeret.

Det villa da være det værste i verden, hvis man fik smittet så lille et barn.

Så ingen familie-tam-tam i denne omgang. Penicillin i stedet.

Øv, øv, øv!

Læs videre