En knap og en snor

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, er der behov for lidt nyt i Sanders legetøjsudvalg her hos os.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at somme tider kan der komme meget god leg og tidsfordriv ud af næsten ingenting.

Da jeg var barn, lærte min far mig at lave et stykke legetøj af en knap og en snor. De fleste af min generation kender den garanteret.

Nu har jeg lavet en til Sander. En knap og et stykke bomuldsgarn – det ligger de fleste jo nok inde med. Knappen må helst være forholdsvis stor og snoren skal være 40-50 cm. lang. Man trækker bare snoren gennem først det ene og så det andet hul i knappen og binder til sidst snorens to ender  sammen. Det tager et halvt minut, og så har man et sjovt og nærmest gratis stykke legetøj.

Man placerer knappen på midten, tager fat i snoren i hver ende og svinger den godt rundt, så snoren bliver snoet. Så trækker man ud i snoren fra hver side, og knappen begynder at spinne rundt og rundt. Efterhånden som man bliver mere ferm til det, kan man skiftevis stramme og løsne snoren og på den måde få knappen til at snurre rigtig længe.

Nu er jeg spændt på, om Sander synes, at sådan en snurredims er sjov.

Læs videre

Læs højt for de små

Da vores børn var små, holdt vi meget af at læse for dem. Faktisk fortsatte vi med at læse højt også efter, at børnene havde lært at læse selv. Det er noget af det bedste at sidde og læse sammen – hyggeligt for både oplæseren og dem, der lytter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det at læse højt for børn stimulerer deres egen læselyst.

Jeg forsøger også at læse lidt for mit barnebarn. Det bliver ikke til så meget endnu. Han har ikke tålmodighed til at få læst højt så længe ad gangen, men lidt har også ret. Vi går også på biblioteket sammen, og det nyder vi. På vores bibliotek hænger et lille skilt på væggen, hvor der står :”Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.” Den tekst er jeg enig i, og en af måderne til at udvikle børns sprog og ordforråd er jo netop at læse for dem.

I øjeblikket er der gang i en læsekampagne hos McDonalds. Kampagnen er sat i søen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Når man køber et Happy Meal, følger der en børnebog med i købet. Kampagnen varer måneden ud. Der er i alt otte forskellige børnebøger – på billedet ses to af dem.

Jeg synes vældig godt om, at man skifter de sædvanlige plastikdimser til børnene ud med en rigtig god børnebog.

Læs videre

Hvem har sagt, at det skal være nemt …

Efter at have skrevet til COOP og rykket for et svar på min henvendelse ang. udvalget af økologisk frugt, grønt og kød i deres butikker her i Næstved og omegn har jeg nu endelig fået en mail.

COOP har simpelt hen brugt tre uger på at beslutte sig til at sende min mail videre til vores lokale SuperBrugs. Det havde de nu ikke behøvet, jeg klager nemlig jævnligt min nød til personalet i Brugsen. Jeg var mere interesseret i, at få COOP til at tage stilling til, om de som en af de store spillere indenfor dagligvarer gør det godt nok med hensyn til økologi. Det besluttes jo centralt, hvilke varer der indgår i sortimentet.

SuperBrugsen svarede til gengæld i løbet af to timer. Man havde snakket om det og ville gerne indrømme, at hvad frugt og grønt angår, skal det blive bedre. Fersk kød prøver de stadig at “disponere i forhold til salg.”

Jeg er ikke helt vildt tilfreds med resultaterne af min lille kampagne, men jeg giver ikke op endnu.

Læs videre

Hvad skal man tro – om overtro

Her til morgen, da jeg gik min morgentur, løb en sort kat over stien foran mig. Helt automatisk formede mine læber et stille 7-9-13, og jeg drejede hovedet og antydede et spyt over venstre skulder.

Jeg banker også under bordet. Hvis jeg spilder salt, kaster jeg lidt af det over venstre skulder. Jeg går ikke under stiger. Jeg er heller ikke glad, når jeg får knust et spejl, men jeg har vist baldret så mange, at det rækker til det meste af et liv. Og sådan er der så meget.

Det er en lille smule flovt, men jeg tør ikke rigtig lade være med at udføre de der små manøvrer, der angiveligt skal afværge ulykker. Jeg gør det “for en sikkerheds skyld.” Man skal jo ikke udfordre hverken skæbnen eller Nemesis, vel?

Selv om det er en anelse flovt at være lidt overtroisk er det på en måde også hyggeligt, for det er jo noget, man har med hjemmefra. Jeg kan da tydeligt huske, at især min mor altid gjorde opmærksom på de ting,  man skulle vare sig for. Når jeg synger i brusebadet om morgenen, kan jeg somme tider høre hendes stemme for mig, når hun sagde: ” Den, der synger fra morgenstunden, græder inden aften.”

Jeg vil ikke betegne mig selv som meget overtroisk, men jeg kan ikke nægte, at der ligger lidt af det på rygmarven.  Det er en del af min bagage fra barndommen.

Læs videre

Påskeminde fra barndommen

Da jeg var barn, fik jeg et år til påske en lille gul høne. Den var lavet af noget hård plastik af en slags. Når man trykkede den på ryggen, lagde den et æg – et lille likøræg.

Det er mange år siden, jeg har set sådan en høne. Mon man stadig kan finde sådan én et eller andet sted?

Læs videre