Jeg er i gang med at læse bøgerne i Oxen Boxen. Det er de tre første bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen af Jens Henrik Jensen.

Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.

Seriens hovedperson Niels Oxen er tidligere medlen af Jægerkorpset. Han har været udsendt på adskillige missioner i udlandet og er ramt af posttraumatisk stress.

Indtil videre har jeg læst den første bog i serien:

De hængte hunde

I De hængte hunde møder læseren Niels Oxen for første gang.

Han bor i et usselt kælderværelse i København sammen med sin hund. Han lever et isoleret liv og går helst kun ud om natten. Han finder sin mad i supermarkedernes affaldscontainere, og huslejen skraber han sammen til ved at samle flasker.

En dag lægger Oxen livet i kælderværelset bag sig og tager sammen med hunden til Rold Skov for at komme væk fra det hele. Han vil bare være i fred og forsøge at blive sine indre dæmoner kvit.

Det er ikke længe, Niels Oxen får lov til at være i fred. Han bliver hurtigt – helt uden at ville det – trukket ind i en mystisk drabssag, der viser sig at pege i retning af mennesker med indflydelse og magt.

De hængte hunde er en meget spændende roman med en hårdt prøvet hovedperson. Handlingen udspiller sig i et højt tempo. Undervejs berøres alvorlige, aktuelle emner – bl.a. systemets behandling af krigsveteraner, PTSD og magtmisbrug. En virkelig velskrevet spændingsroman der fastholder læseren til sidste side.

Jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien.

Læs mere om Oxen Boxen på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Uren af Karen Schultz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Karen bliver født i 1959. Hendes mor er alene med hende – faderen er ude af billedet. Senere, da Karen er seks år, møder hendes mor en ny mand, som hun gifter sig med. Stedfaderen har en voldsomt grænseoverskridende adfærd overfor Karen, og den lille pige lærer sig hurtigt at udtænke nødvendige strategier for at undgå at være alene med ham.

Karen kommer i privatskole. Hun er dygtig – en rigtig mønsterelev. Da hun får lånerkort til biblioteket er hun lykkelig – tænk, alle de bøger, hun nu får adgang til. I fritiden dyrker hun sport. Det er hun også god til.

Karen finder også tid ti l at passe forskellige fritidsjobs. Tidligt tjener hun sine egne penge. Hun passer børn og gør rent. Hun går med aviser og er billetkontrollør i biografen. Hun sparer op til de ting, hun ønsker sig. Hun er klar over, at hvis man vil opnå noget, må man selv gøre en indsats.

Det er Karens mål at slippe væk. Væk fra barndomshjemmet. Væk fra stedfaderen – og fra skammen og alle hemmelighederne.

I bogen følger læseren Karen, til hun har taget sin hf-eksamen og flytter væk fra byen, hvor hun voksede op.

Bag på bogen står der, at Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre, der på hver deres måde er uformående. Bogen giver indtryk af en pige, der har fået skrammer og ar gennem barndommen, men som har været både klog og stærk nok til ikke at lade sig knække.

Uren er en meget velskrevet erindringsroman. Sproget flyder let, og man ser de steder – og føler de stemninger, der beskrives. Personbeskrivelserne er meget troværdige og især Karens mor træder tydeligt frem.

Romanen minder mig i sin form om Indigo af Vita Andersen.

Læs mere om Uren på Forlaget Novembers hjemmeside.

Jeg har læst Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Bogen er en samtalebog – Hella Joof og Karen Thisted har hen over sommeren haft samtaler om livet og døden, økonomi, konflikter i familien, kosmetiske indgreb og meget, meget andet.

De mange emner bliver diskuteret med både alvor, ømhed og humor. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de to skønne kvinder diskuterer livets små og store spørgsmål.

Bogen giver stof til eftertanke og smil på læben – og så er den drønhamrende underholdende.

Læs mere om Bryster skal hoppe når man hikker på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Folkets skønhed af Merete Pryds Helle.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Idé

Marie vokser op på førkrigstidens Langeland  i et hjem, hvor der er mange børn, pengene er små, og et par på kassen er hverdagskost.

Allerede før hun er konfirmeret, får Marie et godt øje til Otto, der er elektrikerlærling. Otto gengælder hendes følelser, og så snart de kan, gifter de sig og flytter til København. De drømmer om at skabe sig en fremtid langt fra det miljø, de er opvokset i. Otto begynder at studere. Marie får arbejde på en fabrik.

Folkets skønhed er en slægtsroman baseret på forfatterens egen familiehistorie. Det er en af den slags bøger, der går lige i hjertet og mejsler sig ind i hukommelsen. Historien er så velfortalt. Man ser det hele for sig og krymper sig, når børnene udsættes for både psykisk og fysisk vold. Selv om bogen skildrer noget tungt og vanskeligt, er det fortalt med både et strejf af poesi og en god portion fandenivoldskhed. Det gør bogen til noget særligt.

Jeg er meget begejstret for slægtskrøniker, og Folket skønhed hører absolut til blandt de allerbedste af slagsen. Det er så velfortjent, at Merete Pryds Helle har modtaget både De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris for romanen.

Jeg har læst Solo af Jesper Stein.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Solo er sjette bog i Jesper Steins serie med Axel Steen som hovedperson.

Axel Steen har lagt livet i politiet bag sig og er blevet sikkerhedschef i en international investeringsbank. Han vil forsøge at at leve en normal  og tryg hverdag sammen med sin kone og datter.

Der sker så det, at en betroet medarbejder i banken bliver taget i svindel. Det er Axels opgave at fyre manden uden at involvere politiet i sagen. Men fyringen bliver startskuddet til langt alvorligere begivenheder.

Samtidig bliver en ung indvandrer med banderelationer fundet myrdet i en kælder i Urbanplanen. Axels gamle kollega Vicky Thomsen leder efterforskningen. Sagen trækker tråde til krigen i Syrien. PET er involveret, og det hele bliver temmelig kompliceret, da det viser sig, at den dræbte i al hemmelighed har haft en kontakt i politiet. Kontakten var ingen ringere  end Axel Steen.

Solo er en hæsblæsende og hårdkogt krimi – sådan en man læser med tilbageholdt åndedræt og næsten ikke kan lægge fra sig. Personskildringerne er knivskarpe og meget troværdige. Bogen kan sagtens læses selvstændigt, selv om man selvfølgelig altid får det bedste udbytte af læsningen, hvis man læser aller bøger i en serie i den rigtige rækkefølge. Det har jeg ikke gjort i dette tilfælde. Solo er mit første møde med Axel Steen – og Jesper Stein.  Men jeg er helt sikkert sulten efter mere. Der er ikke skyggen af tvivl om,  at jeg skal læse alle bøgerne om Axel Steen, selv om jeg er kommet skævt ind på rækkefølgen.

Læs mere om Solo på Politikens Forlags hjemmeside.