Lupus

lupus

Jeg har læst Lupus af Jens Henrik Jensen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Lupus er et selvstændigt bind i serien om Niels Oxen og kan læses uafhængigt af bøgerne i Danehof-trilogien.

Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille og noget isoleret liv i sin lejlighed i Vangede. Hver anden weekend har han besøg af sin søn. Han vil så gerne etablere en god relation til drengen, men det er svært.

Da tidligere PET-chef Axel Mossman kontakter Oxen og beder ham om at tage til Jylland for at kigge efter en ældre mand, der er forsvundet fra sit hjem, ser han en mulighed for at slå opgaven sammen med en lille ferietur med sønnen, og de tager afsted til Harrild Hede. Det er observeret ulve i området – et dyr der fascinerer Niels Oxen.

Turen bliver dog andet og mere end bare et par rolige feriedage – snart er Oxen dybt involveret i en sag, hvor begivenheder fra hans tidligere makker Margrethe Francks fortid dukker op – sagen er farlig og fyldt med gamle hemmeligheder.

Lupus er en meget velkomponeret og spændende roman, som jeg har været meget optaget af. Personskildringerne i romanen beskriver en broget flok og er ualmindeligt præcise og troværdige. Bogen er mit første møde med Jens Henrik Jensens forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at læse flere af hans bøger. Først og fremmest skal jeg så hurtigt som muligt læse de tre første bøger om den meget sympatiske Niels Oxen.

Læs mere om Lupus på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Guds bedste børn

gudsbedsteboern

Jeg har læst Guds bedste børn af Morten Pape.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Simon er lige blevet løsladt og er flyttet til Falster med sin kæreste og to små børn for at starte på en frisk og slippe væk fra det miljø, han kommer fra – og fra dem, der gerne vil gøre et regnskab op med ham.

Mickey, Simons fætter planlægger at flygte fra det ungdomsfængsel, hvor han opholder sig.

På Amager kan Jamil ikke slippe tanken om at hævne sig på Simon og Mickey, som for nogle år siden dræbte hans bedste ven.

Guds bedste børn er en historie om utilpassede unge. De har alle odds imod sig og kæmper hver især en håbløs kamp mod den tunge sociale arv, svigt, misbrug, systemet, hinanden og ikke mindst egne, indre dæmoner.

Jeg har været fuldstændig opslugt af denne enestående historie fra et hårdkogt, dysfunktionelt, racistisk og voldeligt miljø. Mange følelser har været i spil under læsningen – lige fra håb, medfølelse og indignation til afmagt, forfærdelse, vrede og afsky. Guds bedste børn er en helt fantastisk velskrevet, socialrealistisk roman, som jeg vil anbefale på det allervarmeste. Den er simpelt hen fremragende.

Læs mere om Guds bedste børn på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

lykkeligemenneskerlaeserogdrikkerkaffe

Jeg har læst Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Dianes verden bryder sammen, da hun mister både sin mand og deres lille datter i en trafikulykke. Hun magter ikke længere at passe sin lille parisiske bogcafé. Hun går ikke udenfor sin lejlighed og orker knapt nok at tage et bad og klæde sig på. Sådan går der et års tid, før Diane beslutter sig for at gøre et helhjertet forsøg på at komme videre med sit liv.

Hun lejer et hus i en lille irsk landsby tæt ved kysten. De lokale tager imod hende med åbne arme undtagen hendes nabo, den indesluttede og nærmest uvenlige Edward.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er en charmerende og rørende roman om at miste og sørge, lære at leve med sorgen som følgesvend – og måske endda tro på lykken igen. Bogen er en rigtig lille perle, som jeg læste nærmest i ét stræk.

Læs mere om Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Lone Star

lonestar

Jeg har læst Lone Star af Mathilde Walter Clark.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da Mathildes stedfar dør, begynder hun at spekulere på, om hun egentlig vil få besked, hvis hendes biologiske far dør. Hvem vil ringe og fortælle hende det?

Mathilde bor i Danmark, faderen bor i USA, og de ser ikke hinanden ret tit. Af frygt for at glemme sin far og de oplevelser, de har haft sammen, beslutter hun sig for at gå i gang med at skrive den bog om ham, som hun altid har vidst, hun ville skrive på et tidspunkt.

Så Mathilde Walter Clark  skriver en roman om en far og hans datter og om alt det, der skiller dem – afstanden, sproget og ikke mindst faderens nye kone, der ikke er, som folk er flest. Men også om alt det, der binder dem sammen.

Resultatet er blevet en velfortalt, ærlig og meget rørende fortælling om blod, der er tykkere end vand og om at se sin barndoms helt med voksne øjne – og forstå, tilgive og elske uden forbehold.

Læs mere om Lone Star på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Hvis der skulle komme et menneske forbi

 

hvisderskullekommeetmenneskeforbiJeg har læst Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er en roman, der ærligt  – råt for usødet fortæller, hvordan det kan være at vokse op i en familie, der absolut ikke lever et liv på tilværelsens solside.

Tue bor med sine forældre og søskende langt ude på landet. Pengene er små, og hjemmet flyder heller ikke ligefrem over af hverken mentalt overskud eller kærlig omsorg. Der er ikke rigtig styr på noget, det hele foregår temmelig uorganiseret og kaotisk. Efter at have født et dødfødt barn bliver moderen depressiv og formår slet ikke at deltage i familielivet men bruger dagene på at spille om penge på nettet. Faderen forstår ikke, at hans kone er syg og er slet ikke i stand til at støtte hende. Han magter heller ikke ene mand at holde sammen på hjemmet. Det hele skrider.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er en roman, der fortalt med et barns stemme sætter fokus på, hvor hjerteskærende svært det er at navigere i livet, når man mangler omsorg og gode rollemodeller og er overladt til selv at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Romanen er fiktion men med afsæt i forfatterens egen opvækst.

Læs videre