De svære år

desvaereaar

Jeg har læst De svære år af Elizabeth Jane Howard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

De svære år er tredje bind i Cazalet-krøniken.

Krigen hærger stadig, og har sat sine tydelige spor overalt. Også Cazalet-familien mærker både uvisheden, utrygheden og knapheden. Som alle andre har familiens medlemmer været nødt til at indrette sig efter situationen og prøve at få en hverdag til at hænge sammen. Alle hjælper til efter bedste evne.

Det er ikke kun krigen og dens følger, der plager Cazalet-familien. Den svære kærlighed byder også på store udfordringer for flere både i den unge generation og blandt de mere modne familiemedlemmer.

I de svære år kommer læseren endnu længere ind under huden på de enkelte medlemmer af Cazalet-familien.

Jeg har været lige så optaget af De svære år som af de to første bøger i serien. Jeg kommer til at holde mere og mere af de forskellige medlemmer af Cazalet-familien, jo bedre jeg lærer dem at kende. Det er fantastisk at følge denne familie i medgang og modgang, og jeg kan næsten ikke kan vente med at læse næste bind i serien, selv om det desværre også er det sidste.

Jeg har tidligere omtalt de to første bind i denne fantastiske slægtskrønike, De gode år og Ventetid.

Læs mere om De svære år på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

Hvor er stjernerne når det er lyst

hvorerstjernernenaardeterlyst

Jeg har læst Hvor er stjernerne når det er lyst af Lisbet Lundquist.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I denne erindringsbog fortæller skuespiller og forfatter, Lisbeth Lundquist om sit liv lige fra den tidlige barndom med forældrene og de to brødre frem til omkring det tidspunkt i voksenlivet, hvor hun møder sit livs store kærlighed, Søren Østergaard. Der fortælles om hverdagen i barndomshjemmet og i skolen, om forelskelserne, ægteskaberne og karrieren.

Lisbet Lundquist fortæller om sit liv på en levende og ligefrem måde. Der berettes om et liv med både sorger og glæder, men humoren og livsglæden løber som en rød tråd hele vejen igennem bogen.

Læs mere om Hvor er stjernerne når det er lyst på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Julen varer lige til påske

snepaagrene

Man siger jo, at julen varer lige til påske – så med lidt god vilje kan man vel sige, at vi har fået hvid jul.

I hvert fald står vores juletræ i parasolfoden på terrassen med grenene tunge af sne. Det er pyntet på fint, som det kan gøres.

Rigtig god påske til alle, der læser med her.

Læs videre

Sommertid – eller ej

littlesunsolcellelampe

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er ret irriteret over, at vi to gange om året skal stille uret og omstille os til en tid, der er kunstig. Nu er det sommertid igen, og mit indre ur er ude af sync med alle de andre ure i huset.

Lyset udenfor passer ikke med den tid, uret viser. Det er svært at stå op til tiden om morgenen og svært at gå i seng i rette tid om aftenen.

Jeg vil foreslå, at alle, der mener, at omstilling til sommertid giver flere lyse timer, anskaffer sig en Little Sun solcellelampe, så kan de selv lade solen skinne, når de vil.

Jeg støtter til gengæld et borgerforslag om afskaffelse af sommertid.

Læs videre

Mødre og døtre

 

moedreogdoetreJeg har læst Mødre og døtre af Lene Johansen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I Mødre og døtre – samtaler om kærlighed og tab – fortæller Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet om, hvordan de hver især oplevede og håndterede tabet og sorgen, da de alle fire omtrent samtidig mistede deres mødre.

Journalisten Lene Johansen har været til stede under de fires samtaler. Hun har lyttet, stillet spørgsmål og skrevet selve bogen. Bogen udkom første gang i 2010 under titlen Min mor er død. Mødre og døtre indeholder en ny del, hvor de fire kvinder ser tilbage på de år, der er gået, siden de mistede deres mødre og fortæller om, hvordan de i dag oplever deres tab. Det er fire meget forskellige beretninger om tab, sorg og savn – alle meget tankevækkende

De fire kvinder optræder også i samtalebogen Livsmodig af Gitte Løkkegaard, hvor de taler om kvindeliv, kærlighed og kunsten at leve til allersidste suk.

Mødre og døtre er ligesom Livsmodig en skøn, livsbekræftende og inspirerende bog, som jeg vil anbefale på det varmeste.

Læs mere om Mødre og døtre på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre