Jeg har læst Anton af Vibeke Marx. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Jord og Hjerte, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen. Jord og Hjerte handler mest om Knud, der gør en pige gravid og stikker af fra hende og konsekvenserne og ender i Skotland.
Anton er hans søn, og i romanen af samme navn følger vi ham i livet. Han rejser hjemmefra for at konfrontere Knud med hans svigt og de konsekvenser, det har haft for et barn. Anton vil tage det ultimative opgør med Knud og slå ham ihjel. Efter det fatale møde mellem far og søn stikker Anton af og ender i en periode som fisker på Færøerne.
Jeg vil ikke fortælle mere af handlingen her, for det vil kunne spolere læseoplevelsen, men jeg kan i hvert fald fortælle, at bogen handler om, hvor svært det kan være at give udtryk for kærlighed, når man aldrig rigtig selv har mødt den.
Bogen er velskrevet, tankevækkende og gribende. Persongalleriet er meget troværdigt, og hele fortællingen kredser ligesom Jord og Hjerte om familie, kærlighed, pligt og skyld. En roman for alle, der kan lide slægtsromaner og socialrealisme skrevet med indlevelse og hjertevarme.
Jeg har tidligere anmeldt Af ingenting og Kun en kladde af Vibeke Marx.
