Udødelig

udoedelig

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Udødelig af Morten Scheibye-Knudsen i samarbejde med Jonas Kuld Rathje.

Udødelig – videnskaben, vanerne og vejen til et langt liv.

Siden tidernes morgen har mennesket stræbt efter det evige liv. I virkeligheden bærer vi alle udødeligheden i os.

Tiden kan vi ikke sætte i stå, men vores aldring er ingen naturlov, og den kan påvirkes af den måde, hvorpå vi lever. Faktisk har vores genetiske ophav en overraskende lille effekt på vores forventede levealder, som til gengæld kan påvirkes markant gennem vores levevis. For eksempel kan det have stor betydning, hvad og hvordan vi spiser, hvordan vi sover, og om vi er ensomme eller sociale.

I udødelig introducerer Danmarks førende aldringsforsker, læge Morten Schelbye-Knudsen læseren for livets mirakel, vores “evige cellelinje” og den nyeste viden inden for aldringsforskning og livsforlængende metoder.

Det har været både interessant, spændende og underholdende at læse Udødelig. Man kunne måske frygte, at bogen ville være lidt tør at gnave sig igennem.  Men det var den slet ikke. Tværtimod. Det ellers både komplicerede og komplekse stof er formidlet på en måde og et niveau, hvor det er til at forstå for os almindelige dødelige. Faktisk havde jeg svært ved at lægge bogen fra mig. Den var så interessant, og stoffet blev formidlet så levende og med en passende portion humor.

Læs bogen og find ud af, hvad der er op og ned i longevity-trenden set fra en aldringsforskers synspunkt.

Læs mere om Udødelig hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *