I løbet af december har jeg læst bøgerne på billedet. Som sædvanlig har jeg bevæget mig lidt rundt i forskellige genrer.
Bag facaden af glas af Marie Louise Cornelius er 2. bind i Fredriksstadkrøniken, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.
Denne bog begynder, hvor Mellem lys og skygge slap. Dottie må nu klare sig selv, efter hendes far har smidt hende ud hjemmefra. Hun begynder at arbejde på filmfabrikken i Valby. Hendes far, landsdommer Wilhelm Krogh er løbet ind i vanskeligheder i forbindelse med sine politiske ambitioner. Han lader især sin frustration gå ud over tjenestepigen Marie. Hans hustru er alene i sin sorg efter fødslen af den lille dreng. Den yngste datter Helene kører sit eget risikable spil.
Dette andet bind af serien lever fuldt ud op til det første. Jeg blev indfanget af bogens handling og stemning lige fra første side, og jeg var virkelig godt underholdt gennem hele bogen.
De rødternede gardiner af Marianne Riiber.
I De rødternede gardiner sætter Trollesvejsungen Marianne og Fruegadesungen Leif ord og billeder på deres opvækst og ungdom i efterkrigstidens Slagelse fra slutningen af 1940’erne og til slutningen af 1960’erne.
Selv om jeg ikke kender Slagelse særlig godt, har jeg nydt at læse bogen, der byder på meget mere end lokalkendskab. Jeg er blot nogle få år yngre end bogens hovedpersoner, og er dermed vokset op i nogenlunde samme periode, så jeg kunne nikke genkendende til mangt og meget under læsningen. Det var hyggeligt og underholdende.
Manual til følsomme mennesker af Jane Lee er en varm og indsigtsfuld guide til dem, der oplever og sanser verden med en særlig intensitet. Bogen er skrevet til de følsomme sjæle, der navigerer i en ofte overvældende verden, hvor lyde, stemninger og sanseindtryk nemt bliver for meget.
Det har virkelig været en fornøjelse at læse Manual til følsomme mennesker. For hvem er ikke følsom i en eller anden grad? Somme tider mere end andre. En af grundene til, at jeg har følt mig så godt tilpas, mens jeg læste bogen er, at den føles som et dejligt, anerkendende klap på skulderen. Som om man som læser bliver strøget nænsomt med hårene. Tonen i bogen er positiv, ligefrem, empatisk og tilmed humoristisk. Lige hvad man har brug for, når man er overvældet på grund at sit sensitive sanseapparat eller bare af livet i almindelighed.
Jeg er ikke psykolog, men jeg tror, at alle mennesker kan opleve at blive overvældet af og til og have brug for at trække sig tilbage.
Med Lindö i hjertet af Eleonore Holmgren er tredje selvstændige bind i Lindö-serien.
Susanne er blevet forladt af sin mand og fyret fra sit job. Hun søger tilflugt i det store forfaldne hus på Lindö, som er arven efter hendes mor, Britta. Men Susanne bryder sig ikke om at være på øen om vinteren. Hun føler sig isoleret og ensom.
Heldigvis er hun slet ikke alene. Gode gamle Elsa, som altid har været der for Susanne, er der stadigvæk.
Jeg har hygget mig med dette gensyn med det charmerende univers, Eleonore Holmgren har skabt i sin Lindö-serie. Dejligt at læse om venskab og sammenhold gennem tykt og tyndt. En fortælling fuld af varme og feel good – lige hvad man trænger til i en kold tid.
