Kodenavn Hélène

kodenavnhelene

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kodenavn Hélène af Ariel Lawhon, Forlaget Nord. Romanen er baseret på virkelige hændelser.

Australske Nancy Wake bor og arbejder i Frankrig og oplever Hitlers fremmarch i Europa. Da tyskerne invaderer Frankrig hjælper Nancy med at smugle jøder og allierede soldater over grænsen  til Spanien. Med tiden bliver hun kendt som Den  Hvide  Mus.

På et tidspunkt er Nancy nødt til selv at flygte, og hun kommer til England, hvor hun  lader sig træne til yderligere frihedskamp. Med faldskærm vender hun i  nattens mulm og mørke tilbage til Frankrig, hvor  hun  skal stå for at bevæbne og træne  de franske guerillasoldater til det endelige opgør med tyskerne.

Det, Nancy og hendes kammerater er involveret, i er livsfarligt – både for dem selv og for dem, de elsker.

Historien  fortælles i flere tidsspor. Læseren følger Nancy Wake i forskellige perioder både i krigs- og fredstid, medgang og modgang.

Jeg har læst mange bøger om Anden  Verdenskrig, men denne adskiller sig fra de andre.

En velskrevet og spændende roman  om krig og kærlighed, mod og ubrydeligt venskab.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *