I løbet af september har jeg læst de tre bøger på billedet. Tre gode læseoplevelser – men stærke sager.
Øvre port, nedre port af Geir Gulliksen.
En mand vender hjem til sin barndomsby. Han har været væk i mange år og kommer hjem, fordi hans mor ligger for døden.
På hospitalet sidder han ved sin mors seng sammen med med sin bror. De tænker på – og taler om morens liv. Hun gik hjemme, mens børnene var små. Senere fik hun arbejde på kontoret på den lokale våbenfabrik. Hun blev skilt fra sønnernes far. Men hvad var det egentlig for et liv, hun havde levet? Hvad havde hun tænkt? Hvad havde hun følt?
Øvre port, nedre port er en roman om de svære familierelationer.
Øvre port, nedre port er en rørende og melankolsk fortælling om en familie i opløsning. Geir Gulliksen formår ved hjælp af små detaljer og iagttagelser at skildre romanens karakterer på en meget indlevende og nuanceret måde. En roman der har noget på hjerte.
17. juni af Alex Schulman.
Vidar har det ikke godt. Han er blevet suspenderet fra sit job som lærer efter en voldsom episode med en elev. I en flyttekasse finder han tilfældigt telefonnummeret til sommerhuset, hvor han og hans familie tilbragte så meget tid i hans barndom. Da han ringer nummeret op, svarer hans far, der ellers har været død i flere år.
Det er den 17. juni 1986, han ringer til. En dag i hans barndom. Han bliver ved med at ringe nummeret op, og hver gang får han forbindelse til præcis den samme dag. Han har en stærk fornemmelse af, at der skete noget betydningsfuldt den dag for længe siden. Han begynder at kortlægge familiens gøren og laden netop den dag.
Samtidig er Vidar blevet politianmeldt i forbindelse med hændelsen på skolen. Han får et tilhold, som han overskrider flere gange. Mens han langsomt lægger puslespillet, der udgør en skelsættende dag i hans fortid, mister han grebet om sin nutid.
En hjerteskærende, ærlig og meget vigtig fortælling om hvordan et menneske kan påvirkes, hvis det udsættes for svigt i sin barndom. En gribende og tankevækkende roman.
Huse med børn af Lise Villadsen.
Irene er gift med Thomas. Thomas har en datter, Isabella fra et tidligere forhold. Irene er glad for Isabella, men vil også have sit eget biologiske barn. Men det lader vente på sig. Efter flere års forsøg er Irene stadigvæk ikke blevet gravid, og parret står overfor at skulle starte i fertilitetsbehandling. Samtidig flytter et par med to børn ind i nabohuset.
Irene bliver hurtigt meget optaget af, hvad der sker på den anden side af hækken. Hun synes, det hele virker lidt for perfekt inde hos naboerne. Hun leder efter en ridse i lakken.
Huse med børn er en af den slags bøger, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Den virkning havde den i hvert fald på mig. Fortællingen tager nogle virkelig overraskende drejninger – og der er meget på spil. En interessant og spændende læseoplevelse.
