Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst første bind af Den Sorte Smeds sønner af Per Lau Jensen.
Mens 1. verdenskrig raser, får Dagmar og Den Sorte Smed to sønner. Drengene vokser op i Ryesgade i København. Efter 2. verdenskrig stifter sønnerne selv familie og slår sig ned i forstæderne.
Den Sorte Smeds sønner er både slægtsroman og Danmarkshistorie. Det er fortællingen om en far, hvis sønner vokser op med andre værdier og andre drømme end han selv. Det er en historie om to sønner, der på nogle punkter stiller sig på hver sin side i tidens store spørgsmål, men som aldrig glemmer, at de er brødre.
Den Sorte Smeds Sønner er fortællingen om familien Jensen.
Jeg er vild med slægtsromaner, og Den Sorte Smeds sønner er virkelig en af de rigtig gode af slagsen. Jeg har hygget mig med at læse den. Historien er velfortalt, sproget er flydende, og beskrivelser af personer og steder får mig til at se det hele for mig. Persongalleriet er meget charmerende og autentisk, og dialogen rammende og absolut ikke uden humor.
Under læsningen af dette første bind, er jeg kommet til at holde meget af familien Jensen, og jeg glæder mig til at læse mere om dem allesammen i bind 2.
Læs mere om Den Sorte Smeds sønner hos apocalypso eller på forfatterens hjemmeside.
