Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Hundrede dage i juli af Emelie Schepp.
En juliaften forsvinder Amanda Sundin sporløst. Præcis et år senere findes hendes mand Johan svært kvæstet i deres hjem.
Efterforsker Maia Bohm er netop flyttet til Motala og får tildelt sagen. Sammen med kollegaen Greg Wallin kaster hun sig ud i jagten på gerningsmanden. Samtidig har hun svære problemer i privatlivet. Hendes trettenårige søn Tim er alvorligt syg. Han er indlagt på hospitalet med akut behov for et nyt hjerte.
Hundrede dage i juli er en både medrivende og nervepirrende fortælling. Mange af romanens personer har noget, de personligt kæmper med, så der kæmpes bogstaveligt talt på flere fronter. Også en kamp på liv og død.
Bogen sætter fokus på ikke så få problematikker. En rigtig god og spændende læseoplevelse.
Jeg har tidligere anmeldt Ondt blod, Fars dreng, Mester Jakob, Ni liv og Bjørnen sover af Emelie Schepp
Læs mere om Hundrede dage i juli hos Politikens Forlag.

2 kommentarer
Igen en at huske, ❤️
Den er rigtig spændende.