Vrøvl med teknikken

Der er lidt vrøvl med teknikken her på bloggen i øjeblikket. Siden jeg senest opdaterede WordPress, har jeg været afskåret fra at kommentere hos andre bloggere. Mine kommentarer forsvinder bare – de registreres nok som spam. Jeg ved ikke, om det har noget med opdateringen at gøre, men tidsmæssigt falder de to ting sammen.

Jeg har også fået at vide, at nogen oplever det samme, når de vil kommentere her på min blog.

Det er rigtig irriterende, og jeg håber snart at finde en løsning på problemet.

Læs videre

Noget at kigge på i Næstved

Jeg har før vist gadekunst fra Næstved her på bloggen. Og nu gør jeg det igen.

Portrættet på gavlen er et ud af tre i byen lavet af Hendrik Beikirch, der har skabt værker mange steder rundt omkring i verden. Jeg beundrer hans portrætter meget og har tidligere vist de to andre, vi har i Næstved her og her. Jeg nyder portrætterne, hver gang jeg ser dem.

Snyd endelig ikke dig selv for at se de tre portrætter, hvis din vej falder forbi Næstved, for de er virkelig imponerende.

Gem

Læs videre

Mischling

Jeg har læst Mischling af Affinity Konar.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Bogen handler om de 12-årige tvillingepiger Pearl og Stasha, der kommer til Auschwitz sammen med tusindvis af andre jøder.

De to piger bliver  sammen med mange andre – primært tvillinger – anbragt i “Mengeles Zoo”, hvor de bliver udsat for Josef Mengeles genetiske eksperimenter. Der foregår de mest ubegribelige uhyrligheder, og Pearl og Stasha forsøger at overleve rædslerne ved hjælp af den særlige kontakt imellem dem. De formår momentvis at lukke virkeligheden ude ved hjælp af deres hemmelige lege og aftaler.

Men en dag er Pearl forsvundet, og Stasha leder fortvivlet efter hende.

Da lejren senere bliver befriet, begiver Stasha sig sammen med en ven mod Warszawa. Hendes mål er at finde sin forsvundne tvilling og gøre regnskabet op med Mengele.

Bogen beskriver lejrens rædsler og Mengeles umenneskelige eksperimenter så knivskarpt, at man ser det hele for sig i al sin gru. Det er en hjerteskærende og uforglemmelig beretning om, hvad der skete under Holocaust. Heldigvis rummer historien også elementer af godhed, næstekærlighed, ægte venskab og glimt af håb – uden dem havde den været ubærlig.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

I løbet af året …

Der sker mange ting i løbet af et år – også på en blog.

I begyndelsen af 2016 skiftede min blog navn. Jeg skiftede fra at kalde den Bedstes Blog til bare at kalde den ved mit eget navn. Der var flere grunde til skiftet, som jeg alt i alt er tilfreds med.

Blogskriveriet fører mange forskellige oplevelser med sig. Heldigvis overvejende rigtig gode og positive oplevelser. På den negative side har der i det forgangne år været et par tilfælde af billedtyveri fra bloggen. Det blev jeg sur over og krævede kompensation – og det faldt på plads. I det ene tilfælde blev det løst helt uden problemer – i det andet gik det knapt så let.

For ganske nylig blev jeg spurgt, om et af mine billeder måtte bruges i noget undervisningsmateriale. Det måtte det gerne, og resultatet blev rigtig fint.

Jeg har anmeldt en del bøger i årets løb. Der er blevet taget godt imod de indlæg, og jeg vil meget gerne fortsætte med at anmelde bøger på bloggen af og til.

Der har også været et par enkelte sponsorerede indlæg på bloggen i årets løb. Det er meget muligt, at der vil dukke flere op, hvis der viser sig passende samarbejdsmuligheder. Det betyder meget for mig, at de ting, jeg omtaler i den type indlæg, passer til min blog, og at jeg kun skriver om ting, jeg selv kan lide eller sige god for.

Jeg glæder mig til at tage fat på 2017 her på bloggen. Min lille notesbog er klar med plads til masser af stikord og ideer.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre